S og SF's plan kræver historisk offervilje

Socialdemokraterne og SF får svært ved få deres økonomiske plan på plads. Planen kræver en historisk offervilje fra lønmodtagerne, og mange medlemmer af FTF og FOA vil ikke arbejde mere.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, som er professor ved Aalborg Universitet.

- På mange FTF- og FOA-arbejdspladser er lysten ikke så stor til at arbejde mere eller at inddrage ferien. På LO-arbejdspladser kunne det måske være en mere udbredt holdning, at nu smøger vi ærmerne op, hvis vi får nogle modydelser, siger han.

Hverken LO eller S-SF kan garantere, at de skaffer 15 milliarder kroner ekstra ved trepartsforhandlinger, påpeger Henning Jørgensen.

- Planen forudsætter, at der bredt er offervilje blandt danske lønmodtagere samt vilje til at gå fra deltid til fuldtid. Det har ingen sikkerhed for - hverken Harald Børsting eller Bente Sorgenfrey - for svaret ligger hos medlemmerne, siger Henning Jørgensen.

Fleksibel arbejdstid

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet påpeger, at 12 minutters længere arbejdstid kan hverken garanteres af Børsting eller Sorgenfrey.

- Arbejdstiden forhandles af CO-Industri, sundhedskartellet samt KTO og CFU i det offentlige, siger han og forklarer, at arbejdstiden er meget fleksibel og afgøres på virksomheden.

Jesper Due ser LOs aftale med S-SF som en parallel til trepartsaftalen om arbejdsmarkedspensioner. Den indgik LO i 1987 med Schlüter-regeringen og arbejdsgiverne, men Socialdemokratiet var imod.

- Da kunne LO heller ikke levere resultater. Det var de forhandlingsberettigede organisationer, der gjorde det. Arbejdsmarkedspensionerne var aldrig blevet til noget som helst, hvis man havde lagt det ud til medlemmerne, fordi der var udbredt modstand, siger Jesper Due.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen