Løkke: Jeg forstår godt Novozymes

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) retter nye hårde angreb på SF-formand Villy Søvndal.

Artiklens øverste billede

Lars Løkke Rasmussen ser modsat skatteministeren intet galt i, at Novozymes topchef, Steen Risgaard, talte på SF's landsmøde.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde tirsdag i Statsministeriet.

Sværere vilkår under S og SF

"Hvis S eller SF kommer til magten, så bliver hans firma jo tvangsopløst, fordi der er for få kvinder i bestyrelsen," lød den lettere ironiske kommentar fra statsministeren på spørgsmålet om skatteminster Troels Lund Poulsens kritik af erhvervslivet generelt, og specifikt Novozymes-direktørens optræden på SF's landsmøde.

Dermed henviste han til et omdiskuteret forslag fra ligestillingsordfører Julie Rademacher (S), som dog senere blev afvist af S-ledelsen.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) har ellers langet kraftigt ud efter erhvervslivet for besøget på landsmødet og for en generel kritik af regeringen.

Statsministeren understregede endvidere, at erhvervslivet vil få sværere vilkår under en regering bestående af S og SF.

Hug til Villy Søvndal

I store dele af pressemødet langede statsministeren på ny ud efter SF-formand Villy Søvndal.

"Vi ser, at der skrues op for retorikken - og ned for fakta. Og det er anført af Villy Søvndal," sagde statsministeren.

Regeringen vil ikke gennemføre en massakre på velfærdssamfundet, sådan som Villy Søvndal forudså i sine taler 1. maj, understregede Lars Løkke Rasmussen.

"Kommentaren falder i år, hvor vi sætter rekord i offentligt forbrug," sagde statsministren, som også forsøgte at tilbagevise påstanden om, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser.

Usandheden er hovedfjende

Ifølge Lars Løkke Rasmussen fordrejer Villy Søvndal virkeligheden:

"Regeringens skattereform ikke bare er selvfinansieret. Den giver et positivt bidrag på 5 mia. kr.," sagde statsministeren, som også forklarede, hvem den politiske hovedfjende er:

"Min hovedfjende er usandheden, og hvis den politiske debat baserer sig på myter og usandheder."

LÆS OGSÅ: Søvndal: Kom frit frem, Løkke

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen