Her kan unge prøvestemme til kommunalvalg

Til november kan de 16-17-årige i en tredjedel af landets kommuner stemme ved et prøvevalg parallelt med kommunalvalget.

Artiklens øverste billede

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) håber, at prøvevalget kan bane vej for at sænke valgretsalderen.

- Vi håber, at stemmeprocenten bliver rigtig høj, så vi kan vise, at unge interesserer sig for politik, siger formand for DUF Martin Justesen, der dog kvier sig for at komme med et bud på, hvor mange der skal stemme, for at det bliver en succes.

Det gør Marie Stærke dog ikke. Hun er socialdemokratisk borgmester i Køge Kommune, der som den første kommune i landet annoncerede et prøvevalg for de unge.

- Mit eget succeskriterium er en valgdeltagelse på 50 procent, så de unge rent faktisk også viser, at de interesserer sig for det og gerne vil være med til det her, siger hun til Ritzau.

Til sammenligning var valgdeltagelsen ved det seneste kommunalvalg i 2005 på 69,4 procent.

Følgende kommuner afholder prøvevalg:

  • Albertslund
  • Allerød (valg til ungeråd)
  • Ballerup
  • Bornholm
  • Esbjerg
  • Fredensborg
  • Fredericia
  • Frederiksberg
  • Frederikshavn
  • Furesø Faaborg-Midtfyn
  • Helsingør
  • Horsens
  • Ikast-Brande
  • Ishøj
  • Køge
  • Lolland
  • Lyngby-Taarbæk
  • Ny Assens
  • Næstved
  • Odder
  • Odsherred
  • Roskilde
  • Rødovre
  • Skanderborg
  • Skive
  • Slagelse
  • Svendborg
  • Vejen
  • Århus
null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen