SF støtter krigen mod Taleban

"De danske soldater skal blive i Afghanistan fem-seks år endnu," siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, efter sit første besøg i Helmand.

Artiklens øverste billede
SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen anser det for "helt uanstændigt" at trække sig ud af Afghanistan nu. Arkivfoto: Jens Panudro/Polfoto

Han mener, at SF er parat til at være med, næste gang mandatet for den danske styrke skal fornys. Næsten otte år efter at krigen i Afghanistan begyndte, har SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, for første gang besøgt de danske soldater i Helmand.

Information har spurgt ham, hvordan han ser på udviklingen i Afghanistan efter besøget. Og om hans indtryk fra fronten har haft betydning for partiets beslutning om at deltage i det første forsvarsforlig nogensinde.

Tilfældigt

Hvorfor har du først nu været i Afghanistan. Alle de andre ordførere har været der flere gange?

»Det er et tilfælde. Jeg skulle have været dernede med Forsvarskommissionen sidste år, men det blev aflyst. Nu ringede Søren (Gade, red.) så og sagde, at der var en plads, og så tog jeg med.«

Er der nogen politisk årsag til, at du ikke tidligere har været dernede?

»Nej, det er der ikke. I øvrigt mener jeg sagtens, man kan have en holdning til Afghanistan, uden at have været der.«

Hvad er dit indtryk af situationen?

»Situationen var jo meget anspændt. Vi fløj til Gereskh (hovedbyen i det danske ansvarsområde,[Kursiv] red.), men kunne jo ikke gå ud i byen overhovedet. Det samme var situationen i Kabul. Der var også flere vejsidebomber, der sprang, lige efter jeg havde været der.«

Overraskede over soldaterne

Var der noget, der overraskede dig?

»Det overraskende mig, at soldaterne var så dedikerede. Det er jo nogle fornuftige, unge mennesker. Jeg har i det hele taget stor respekt for de danske soldater. Det er uden for enhver tvivl, at de gør et godt og professionelt stykke arbejde. Jeg var også overrasket over, at officererne og efterretningsfolkene har så godt et kendskab til det, de har med at gøre.«

Du mener altså, at den militære indsats er rigtig?

»Jeg synes faktisk, det er ganske meningsfuldt, det der foregår. Jeg anerkender fuldt ud, at den militære sikkerhed skal være i orden, men jeg ser stadig gerne en anden vægtning af indsatsen. Meningen med det hele skal jo være at skabe rum til at bygge det civile samfund op. Det mest opmuntrende, jeg så, var træningen af de afghanske soldater og politifolk. Det er der perspektiv i. Men det er også klart, at mens det foregår, er man nødt til at sikre landet militært.«

Vil det sige, at du støtter den militære optrapning, som de nye 21.000 amerikanske soldater er et udtryk for?

»Jeg har svært ved at se, om det er det rigtige at gøre. Hvis der kommer mange civile tab, så kan det ende med, at optrapningen giver bagslag. Om det bliver en succes, står og falder med, om det kan lade sig gøre at føre krig uden at ramme civilbefolkningen.«

Intet alternativ

Ser du noget alternativ til den nuværende strategi?

»Nej, det må jeg sige, det gør jeg ikke.«

SF mener altså, at de danske soldater skal blive i Helmand?

»Ja, jeg anser det for helt uanstændigt at trække sig ud nu.«

Hvor længe skal de blive efter din opfattelse?

»Om fem-seks år skulle vi gerne være ude militært. Det vil være i orden at blive med en mindre styrke, ligesom i Kosovo, men den skarpe mission skulle gerne være overstået til den tid. Hvis ikke den er det, må vi spørge os selv, om vi overhovedet kan klare det her.«



Kilde: Information

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.