Politikere vækker opsigt: Arbejder i tobaksindustrien og stiller op med sundhed som mærkesag

Den ene Venstre-politiker har meldt sig helt ud af diskussioner om tobak og rygning, siger hun.

Caroline Stage Olsen (V) og Louise Feilberg (V) stiller begge op til kommunalvalget med sundhed som mærkesag - og så er de begge engageret i tobaksindustrien.

Louise Feilberg er medlem af Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse og ved siden af direktør i brancheorganisationen Tobaksproducenterne. Hun forklarer til DR, at hun sagtens kan holde sit private arbejdsliv og politiske virke adskilt og bemærker, at hun selv har været med til at sætte fokus på, at unge bør stoppe med at ryge.

Men kombinationen af privat og politisk liv har mødt kritik fra Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard. Han mener nemlig ikke, at politikere kan adskille de to ting i sådan et omgang, at det professionelle arbejdsliv ingen indflydelse får, skriver DR.

»Jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde i kommunalbestyrelsen og undgå at komme i situationer, hvor man behandler, hvordan man får børn og unge til at stoppe med at ryge. Derfor er vores opfordring til byrådene og Venstre, at de skal prøve at adskille det her. Prøv at få det adskilt, så man ikke om dagen er tobakslobbyist, og om aftenen er en, der skal få børn og unge til at stoppe med at ryge,« siger han til DR, og på Twitter tilføjer han:

»Tobakslobbyister bør ikke vælges til at varetage sundhedspolitik. Klar anbefaling fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.).«

Han er ikke den eneste fra sundhedsbranchen, der giver sit besyv med i debatten. Fra tidligere skatteminister for SF og nuværende direktør på regionshospitalet i Randers, Jonas Dahl, lyder det i et modsvar til Kræftens Bekæmpelse-direktøren på Twitter:

»Demokrati handler om at lade vælgerne bestemme. Det går ikke at censurere pga. uenighed eller job.«

Debatten er startet på det samme sociale medie, efter kommunikationsrådgiveren Jonas Juhler Hansen delte et screenshot fra Caroline Stage Olsens LinkedIn-profil, hvor det fremgår, at hun privat arbejder som "government affairs manager" hos den internationale tobaksproducent British American Tobacco. Som politiker er hun sundhedsordfører i Københavns Kommune.

Caroline Stage Olsen har forklaret over for TV 2, at hun har bedt forvaltningen om at få vurderet sin habilitet, og at hun aldrig har lagt skjul på sit job. Hun har siden december forladt rummet, når Sundheds- og Omsorgsudvalget i kommunen har behandlet tobaksrelaterede spørgsmål, fortæller hun, og flere medlemmer af udvalget har bekræftet den information over for mediet.

Det er i stedet Venstres politiske ordfører, Cecilia Lonning-Skovgaard, der udtaler sig i sager om tobak og rygning, som Caroline Stage Olsen blander sig helt uden om.

»Jeg synes, det er enormt vigtigt, at man som deltidspolitiker kan have et job ved siden af. Og jeg er så heldig at have et job i en stor international virksomhed, hvor jeg lærer en masse. Men jeg er også pinligt bevidst om at holde mit politiske virke og mit fuldtidsarbejde meget adskilt,« siger hun til TV 2.

Før hun blev ansat i sin private stilling, udtalte hun sig enkelte gange i tobaksdiskussioner som medlem af sundheds- og omsorgsudvalget i Københavns Kommune. I en artikel i BT i 2015 forklarede hun eksempelvis, at hun ikke mente, det var en kommunal kerneopgave, at en kommune skulle betale for borgernes rygestopmidler som nikotinplastre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.