Eksperter og fagfolk roser regeringen for kovending om den kriminelle lavalder

Det er ikke hver dag, at politikere får ros for at løbe fra deres løfter, men når det kommer til regeringens nye værktøjskasse til at bekæmpe ungdomskriminalitet, så er jublen stort set entydig.

»Gudskelov har regeringen droppet at sænke den kriminelle lavalder. Det er utroligt positivt,« siger Børnerådets formand Per Larsen, som roser Venstre, Liberal Alliance og De Konservative for at tænke sociale indsatser sammen med kriminalitetsbekæmpelse og strafferetlige tiltag; konkret ved at udspillet er et fælles barn af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Socialpædagogernes fagforeningsformand Benny Andersen er helt enig og forudser, at hvis forslagene bliver gennemført, vil de kunne banke antallet af børn og unge i kriminalitetsstatistikkerne endnu længere ned.

»Jeg er særligt glad for, at regeringen har bevæget sig væk fra at tale om en kriminel lavalder til at erkende, at der er brug for en socialfaglig indsats. Det er jo det, vi ved, virker – det viser statistikkerne,« siger han.

Regeringsudspillet »Alle handlinger har konsekvenser« indeholder i alt 15 initiativer, der kort fortalt går ud på at sætte tidligere, mere præventivt og mere håndfast ind for at standse fødekæden, der ender i hårdkogte kriminelle miljøer. Blandt andet skal børn og unge mærke en konsekvens allerede første gang, de bliver taget i noget kriminelt – vel at mærke også selvom de er under den kriminelle lavalder på 15 år.

Det nok mest markante tiltag i pakken er, at der indføres en ny såkaldt »ungelavalder« på 12 år. VLAK-partiernes tidligere forslag om en decideret ungdomsdomstol er dog dødt og borte. I stedet skal børn ned til 12 år, der begår kriminalitet, kunne sendes på såkaldte forbedringsforløb i op til to år og i helt særlige tilfælde fire år. Disse forløb skal skræddersys til den enkelte og kan for eksempel indeholde aftaler om skolegang, misbrugsbehandling eller – i den alvorligere ende – anbringelse uden for hjemmet.

Som noget nyt skal 12-17-årige, der mistænkes for grov kriminalitet, kunne få deres sag behandlet i et nyt såkaldt ungdomskriminalitetsnævn. Nævnene, som skal oprettes i alle politikredse, skal have en dommer i spidsen samt en repræsentant fra politiet og »en fra kommunen,« skriver regeringen i udspillet.

Det er ellers ikke fordi ungdomskriminaliteten er stigende – faktisk tværtimod. Men for nogle teenagere kan et enkelt butikstyveri eller et hovedløst hærværksforsøg være startskuddet, der sender dem ud på en glidebane mod alvorlig kriminalitet. I stedet for en tur i fængsel eller på en institution, vil regeringen øge brugen af såkaldte ungepålæg, hvor kommunen sender børn ned til 12 år i en slags samfundstjeneste. Opgaverne kan for eksempel være at gøre rent i boligforeninger, vaske brandbiler på den lokale brandstation eller hjælpe til med at vedligeholde parker og andre offentlige områder.

Samtidig vil regeringen forpligte kommunerne til at gennemføre ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, hvilket flere fagfolk roser.

Det Kriminalpræventive Råd er blandt de mange aktører, som er kommet med indspark til regeringens udspil, og rådets formand Henrik Dam er glad for resultatet:

»Overordnet er det et udspil, som arbejder med sociale indsatser i stedet for strafferetlige indsatser, og det er den helt rigtige vej at gå,« siger han til Ritzau.

På Christiansborg tager en samlet opposition også godt imod planerne og melder sig klar til forhandlinger. Ét parti er dog dybt skuffet; Dansk Folkeparti.

»Det er et løftebrud, at regeringen ikke vil gennemføre det, den har lovet, nemlig at sænke den kriminelle lavalder og indføre en ungdomsdomstol. Det er vi meget forundrede over,« siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) og efterlyser langt mere »hårdtslående« sanktioner over for de unge, som allerede er dybt kriminelle bandemedlemmer.

I 2015 var Søren Pape helt enig med DF’eren:

»Det vil i den grad være et løftebrud, hvis det ikke bliver til noget,« sagde han dengang om, at V-regeringen sparkede ungdomsdomstolen til hjørne. Men efter at have lyttet til fagfolkene har Søren Pape nu skiftet mening:

»Jeg vil forbeholde mig retten til som politiker at lytte til argumenter, og jeg vil forbeholde mig retten til at blive klogere,« sagde han fredag.