*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Politik

Hjort: Vi er vant til at russerne brokker sig

Den danske regering har fået for vane at tale uvenligt om Rusland, mener det russiske udenrigsministerium.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Folto: Casper Holmenlund Christensen

Rusland holder uvarslede alarmeringsøvelser. Landet opstiller missiler i Kaliningrad. Og ikke mindst har det annekteret halvøen Krim fra Ukraine.

Med den baggrund er det helt uden for diskussion, at Rusland opfører sig aggressivt, mener den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V).

Rusland til danske politikere: Tal pænere om os

Og derfor gør det ikke det helt store indtryk på ham, at en talsperson fra det russiske udenrigsministerium, Maria Sakharova, beklager den uvenlige og ukonstruktive retorik fra den danske regering.

- Vi er jo vant til, at russerne brokker sig og prøver at bortforklare, hvad situationen egentlig handler om, siger Hjort.

Den danske regering fremlagde onsdag sit udspil til det kommende forsvarsforlig. Det er i den forbindelse, at det russiske udenrigsministerium har kommenteret den danske ageren.

- Vi er nødt til at sige, at vi igen hører ukonstruktiv og uvenlig retorik fra Danmarks embedsmænd omkring en påstået russisk trussel, siger Maria Sakharova, der er talsperson for ministeriet.

Professor: Udspil forsøger at rykke dansk forsvar en division op

- I vores øjne er det desværre allerede blevet en tradition og vane, en dårlig vane, tilføjer hun.

Men ifølge Hjort er det med god grund, at Danmark yder et bidrag til at understrege Natos vilje til at forsvare eget territorium.

- Vi ser ikke nogen umiddelbar trussel mod det danske territorium, understreger han.

- Men vi oplever en voldsom utryghed i de baltiske lande, som må leve med daglige intimideringer.

- Vi har oplevet simulerede angreb på Folkemødet på Bornholm for nogle år siden. Vi har oplevet at man simulerede angreb mod Stockholm.

- Og så har de rent faktisk annekteret Krim fra Ukraine og startet en konflikt i det østlige Ukraine. Det taler jo for sig selv.

- Det behøver vi ikke at diskutere, om det har været udtryk for aggression. Det er helt klart, at hvis man tager land fra et andet land, kan det ikke rubriceres som andet end en aggression.

Hjort siger, at han gerne vil have et samarbejde med Rusland. Men det kræver, at Rusland rækker hånden frem og opfordrer til dialog og tillid.

- Det ville vi tage imod med kyshånd, siger den danske forsvarsminister.

Men truslen i østersøområdet er ikke noget, der kun findes i den danske fantasi, gør han klart.

- Det er en frygt, der ligger hos alle omkring os.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her