*

Politik

Kristian Jensen: Vi vil lytte til DF-skattekrav

Finansminister er ikke parat til at droppe dele af regeringens skatteudspil endnu. Men han vil lytte til DF.

Venstres næstformand, udenrigsminister Kristian Jensen.

Dansk Folkeparti håber, at finansminister Kristian Jensen (V) allerede i dag vil indse, at der skal justeres på regeringens udspil om skattelettelser for 23 milliarder kroner.

Men det ser ikke ud til at blive tilfældet. På vej ind til mødet med Dansk Folkeparti i Finansministeriet torsdag formiddag, siger Kristian Jensen:

- Jeg har noteret mig, hvad Dansk Folkeparti har sagt, men vi har ikke pillet noget ud af forslaget.

Samuelsen ville forsimple skatten – men reglerne bliver mere »Georg Gearløs«

Finansministeren lægger dog omvendt ikke skjul på, at regeringen er presset til at indgå en aftale med Dansk Folkeparti.

Hele rød blok med undtagelse af De Radikale siger blankt nej til skattelettelser. Og De Radikale har ikke mandater nok til at give regeringen flertal.

Derfor er VLAK-regeringen tvunget til at komme støttepartiet i møde, hvis skatten skal lettes:

- Nu starter vi forhandlingerne, og vi ved godt, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, som har mandater nok til at gøre en forskel. Derfor skal vi lytte til dem, siger Kristian Jensen.

Kristian Jensen: Udenrigsministeriet har Muhammed-plan klar

Dansk Folkeparti har især opponeret imod, at regeringen vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det vil gavne skatteydere med høje indtægter.

Kristian Jensen lægger dog vægt på, at alle lønmodtagere vil få gavn af regeringens udspil:

- Vi kan se os selv i en aftale, der sænker skatten for folk med lave indtægter. Det har været et mål hele vejen igennem.

- Vi vil også gerne sænke skatten for mellemindkomstgruppen og derover. Derfor vil vi gerne fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, for det vil give en virkning hele vejen op, siger Kristian Jensen.

Bedømt på meldinger fra DF virker det dog usandsynligt, at regeringen kommer igennem med det forslag. Til gengæld er DF ikke afvisende over for at lempe skatten for de laveste indkomster.

Kristian Jensen ser DF som et regeringsdueligt parti

Det vil betyde, at der er større gevinst ved eksempelvis at tage et job som kassedame frem for at være på offentlig forsørgelse. Dermed vil DF hjælpe statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med at indfri valgløftet om, at "det skal kunne betale sig at arbejde".

Regeringen vil finansiere en del af skattelettelserne via råderummet. Og så vil man finde fem milliarder kroner via besparelser. Regeringen har dog hidtil kun sat overskrifter på, hvor pengene skal komme fra.

DF vil punktere regeringens skattedrømme på første møde

- Vi har sagt, at vi vil tage det ved forhandlingsbordet. Men det afhænger også af, hvilken ramme vi skal forhandle om. Det må vi tage en god snak med Dansk Folkeparti om, siger Kristian Jensen.

Meldingen kan tolkes som en åbning for, at regeringen i forhandlingerne vil opgive nogle af sine skattedrømme. Sker det, vil det betyde, at sparekravet bliver reduceret markant eller måske glider ud.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Finder to ansatte i politiet selv på at tage Tibet-flag fra demonstranter?

Rune Lund
Det virker urealistisk, at ansatte længere nede i rækkerne hos politiet på egen hånd skulle have taget en beslutning om at påtage sig et stort handelsmæssigt og udenrigspolitisk ansvar.

Blog: Den nye elite vil trylle Norge om til United States of Norway

Mikael Jalving
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her