Politik

Elbæk: S kan ikke længere tryne sine støttepartier

En S-regering kan ikke tryne sine støttepartier, som Thorning gjorde, siger Alternativets leder, Uffe Elbæk.

Foto: Jens Dresling

Alternativet vil aldrig acceptere at blive trynet som støtteparti af en socialdemokratisk ledet regering, som det skete for Enhedslisten og SF under Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering.

Det siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk:

- Regeringen skal behandle sine støttepartier ordentligt i et respektfuldt samarbejde.

- Vi vil aldrig acceptere den måde, Thorning-regeringen behandlede Enhedslisten og SF på.

- Sådan arbejder vi slet ikke i Alternativet.

Uffe Elbæk roser, at Enhedslisten fremover kan gå efter at vælte en S-ledet regering, hvis den for eksempel aftaler en blå skattereform med de borgerlige. Det besluttede Enhedslistens hovedbestyrelse søndag.

Vedtagelse: Nu kan Enhedslisten vælte rød regering

- Det er en god beslutning. I Alternativet diskuterer vi også, hvordan vi forholder os til en S-ledet regering. Enhedslisten kalder det "røde linjer". Hos os hedder det "grønne linjer", siger Uffe Elbæk.

Han vil ikke uddybe, hvad Alternativets "grønne linjer" betyder. Men partiet lægger særlig vægt på klima og ulighed, forklarer han.

Men hvis Socialdemokratiet ikke makker ret, så giver I magten til Lars Løkke Rasmussen, som I ikke vil pege på som statsminister?

- Vi har fået argumentet igen og igen og endnu en gang. Vi må bare sige til dem: Spillereglerne har ændret sig, siger Uffe Elbæk.

- Vi kommer ikke til at acceptere den måde at samarbejde på, som man så i Thorning-regeringen.

Med søndagens beslutning ændrer Enhedslisten 25 års parlamentarisk praksis som støtteparti for en S-ledet regering.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger i en skriftlig kommentar:

- Hovedopgaven nu er selvfølgelig at vælte Lars Løkke. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken politik der kommer i stedet for.

Uffe Elbæk "er sikker på, at diskussionen også foregår i SF og De Radikale", og han venter også krav til en S-regering fra de to partier.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Europol-aftale holder stadig

Anders Vistisen
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu engang ”Ulven kommer”

Blog: Grænser virker, når man håndhæver dem

Morten Uhrskov Jensen
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte.
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her