*

Politik

Minister: Vi skal have knækket kurven for de hjemløse

Socialminister Mai Mercado (K) har et nyt udspil klar, som skal hjælpe flere hjemløse på ret kurs igen.

Mai Mercado (foto). Foto: Jens Dresling

En frisk redegørelse fra september viser, at antallet af hjemløse i Danmark er steget med knap 500 de seneste to år.

Det er en af årsagerne til, at regeringen med socialminister Mai Mercado (K) nu foreslår at afsætte 250 millioner kroner til en øget indsats over for hjemløse.

- Vi skal have knækket kurven. Det er bekymrende, at vi det seneste år har oplevet en stigning i antallet af hjemløse. Og det er bekymrende, at vi får flere langvarigt hjemløse og flere unge hjemløse, siger ministeren.

Hun er klar over, at der ikke er nogen nemme snuptagsløsninger, fordi hjemløse ofte bøvler med meget sammensatte problemer.

- Men der er en fantastisk mulighed for at skele til Odense Kommune, hvor man har arbejdet på tværs internt i kommunen og med de samarbejdspartnere, man har.

- Odense har som de eneste opnået et flot fald i antallet af hjemløse flere år i træk, siger ministeren.

En vigtig årsag til de gode resultater i Odense er den såkaldte husly først-strategi. Her har det førsteprioritet at finde en bolig til den hjemløse, frem for at vente til misbrugsbehandling eller sociale støtteordninger har virket.

Ministeren erkender dog, at selv om hjemløshed er et nationalt problem, så er det specielt i hovedstadskommunerne svært at finde billige boliger.

- Det skyldes blandt andet, at man har prioriteret at bygge større og dyrere almenboliger.

- Men det er en kommunes privilegium at bestemme, hvordan boligmassen skal indrettes. Det kan vi ikke diktere fra Christiansborg, siger Mai Mercado.

For at hjælpe boligbyggeriet på vej er der i udspillet afsat 75 millioner kroner i støtte til boliger målrettet unge hjemløse.

Samtidig er det også regeringens hensigt at oprette et nationalt rådgivningscenter, hvor kommunerne kan søge hjælp og inspiration, ligesom der er afsat en pulje på 83 millioner til særlige kommunale projekter rette mod hjemløse.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.

Blog: Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Morten Løkkegaard
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her