*

Politik

R-leder: Flygtningeantal betyder noget for integrationen

Antallet af flygtninge betyder noget, og der skal færre flygtninge til Danmark, siger Østergaard under debat.

Gang på gang rejste ordførere sig op i Folketingssalen for at få et svar ud af De Radikale under torsdagens åbningsdebat af Folketinget.

De ville have svar på, om antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, betyder noget.

Og det gør det, slog De Radikales leder, Morten Østergaard, fast fra talerstolen

Det måtte dog hives ud af ham, mente De Konservatives Rasmus Jarlov, der åbenlyst ikke var ikke tilfreds med svaret.

- Jeg er vist den tredje eller fjerde, der prøver at få noget substans ud af Morten Østergaard i forhold til, om antallet betyder noget.

- Hvorfor har man så vanskeligt ved at erkende noget helt åbenlyst, spurgte han.

Den opsang gaver Morten Østergaard ikke meget for.

- Jeg synes ikke, hr. Rasmus Jarlov kan have lyttet særligt godt efter, for det er præcist ord til ord, det jeg har sagt.

- Det betyder noget for antallet, jo flere der kommer, desto sværere bliver det at integrere, siger Morten Østergaard.

Han opfordrer de øvrige partier til at gå ind for at finde en europæisk løsning på udfordringerne i EU-regi.

Det er den eneste måde at dæmme op for tilstrømningen, mener De Radikales leder.

I sidste måned kom De Radikale med, hvad partiet selv kaldte en præcisering. Antal betyder noget, og der skal færre flygtninge til Danmark.

Tilbage i 2011 sagde daværende leder Margrethe Vestager ellers, at man ikke var enig med Dansk Folkeparti i, at antallet af udlændinge betyder noget.

Linjen ligger dog stadig langt fra den tidligere regeringspartner Socialdemokratiet, som siden 2015 har skærpet sin udlændingepolitik med Mette Frederiksen som formand.

I modsætning til R støtter S eksempelvis regeringens stop for kvoteflygtninge.

Morten Østergaard oplistede flere problemer, som er opstået i Danmark.

- Vi har opdelte skoler, vi har bandekonflikter, og så har vi problemer med social kontrol, som vi bør sætte ind imod.

- Det er reelle problemer, som, uanset hvad der var sket for et årti eller to siden, er så tydelige i det danske samfund, at vi bør gøre noget ved dem, siger Morten Østergaard.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her