*

Politik

Mette Frederiksen tøver fortsat med at forbyde burkaer

Burkaer hører ikke til i det danske samfund, mener S-formanden, som er klar til at diskutere et muligt forbud.

Vi har ingen holdning, før regeringen har besluttet sig.

Sådan har det lydt fra Socialdemokratiet den seneste tid, hvor spørgsmålet om et burkaforbud har fyldt en hel del i den politiske debat, fordi Dansk Folkeparti har stillet et forslag om at forbyde »maskering og heldækkende hovedbeklædning i det offentlige rum«.

Både VLAK-regeringen og Venstre er internt delt, og i oppositionen har Socialdemokratiet fortsat ikke gjort op med sig selv, om partiet vil støtte forslaget.

DF's nye burka-udspil: »Vi har udformet det på en måde, så det bliver svært for andre partier at stemme nej«

Vi er imod burkaen og vi vil gerne sikre, at den ikke er en del af det danske samfund.
Mette Frederiksen (S)
Afgørelsen er stadig ikke truffet, meddelte S-formand Mette Frederiksen torsdag, da hun blev spurgt til emnet af Peter Skaarup (DF) under Folketingets åbningsdebat.

»Jeg har ikke behov for en afklaring i forhold til, hvad vi skal mene om burkaen,« sagde hun, men erklærede sig åben over for at diskutere et forbud.

Fakta: Niqab, burka, hijab - sådan kender du forskel

Tilbageholdenheden skyldes, at der ifølge S-formanden er nogle tungtvejende dilemmaer i forbindelse med et decideret forbud. Skal politiet eksempelvis »tage tøjet af folk«, der går i burka, spurgte hun? Og skal straffen for at bryde et burkaforbud være fængsel? Eller bøde?

Eksperter er uenige om effekten af burkaforbud: »Vi har skabt et monster«

Mette Frederiksen tog dog kraftig afstand fra både burkaer og niqab’er, som hun beskrev som »noget af det mest kvindeundertrykkende, der findes.«

»Jeg mener slet ikke, at det hører hjemme i det danske samfund,« sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Hun betrager ikke burkaen som en beklædningsgenstand men som »strukturel undertrykkelse af det ene køn.«

»Vi er imod burkaen, og vi vil gerne sikre, at den ikke er en del af det danske samfund. Så må vi diskutere med hinanden her i Folketinget, hvordan vi gør det klogest og bedst,« sagde oppositionslederen.

Venstre går ud med holdning til burkaforbud fredag

I regeringen støtter De Konservative Dansk Folkepartis forslag om et forbud, mens Liberal Alliance er imod.

Venstre er internt delt i spørgsmålet, men vil meddele partiets officielle holdning fredag, sagde gruppeformand Søren Gade onsdag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her