*

Politik

Demonstrant er anholdt efter aktion under Løkkes tale

En demonstrant, der tirsdag afbrød statsministerens åbningstale i Folketinget, er blevet anholdt.

Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at EU skal være der, hvor EU gør en stor forskel, og at EU skal trække sig der, hvor ekstraværdien er svær at få øje på. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Københavns Politi har anholdt en demonstrant, der tirsdag afbrød statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.

Demonstranten bliver formentlig sigtet efter straffelovens paragraf 137 stk. 2 om at forstyrre en samling af Folketinget.

Det oplyser Tommy Keil, der er vicepolitiinspektør i Københavns Politi.

Demonstration skete i forbindelse med Folketingets åbning, hvor statsministeren traditionen tro holdt sin åbningstale.

Lars Løkke Rasmussens tale blev afbrudt i knap 30 sekunder, da demonstranten kastede papirer ned i Folketingssalen.

Vedkommende blev hurtigt eskorteret ud af Folketingssalen af en folketingsbetjent.

- Utilstedeligt, lød kommentaren fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), i forbindelse med demonstrantens aktion.

I straffelovens paragraf 137 stk. 2 lyder det, at "den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget" skal straffes.

Demonstranten var iført en hvid T-shirt med teksten "Åbn grænserne - Stop hetzen". På de stykker papir, der blev kastet ned i Folketingssalen, stod der "179 radikaliserede mennesker på Christiansborg".

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Hvide piger ”lette mål” for udnyttelse.

Morten Uhrskov Jensen
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her