*

Politik

Regeringen vil forhøje tilskud til adoption

Familier, der adopterer et barn, skal have mere i støtte, lyder forslag. Pengene skal komme fra Satspuljen.

Regeringen vil foreslå at øge tilskuddet til familier, der skal adoptere et barn fra udlandet. Det oplyser De Konservatives socialordfører, Orla Østerby.

Tilskuddet skal øges fra 52.000 kroner til 75.000 kroner, lyder forslaget.

- Det er nødvendigt, fordi tilskuddet i dag kun dækker en femtedel af de udgifter, en familie har ved at adoptere. Det vil vi gerne have op på en tredjedel, siger Orla Østerby.

- Omkostningerne ved at adoptere er steget. Der er mere kontrol med processen, og børnene kommer længere væk fra.

Pengene til at forhøje tilskuddet, i alt tre millioner kroner årligt, skal i første omgang tages fra Satspuljen.

Satspuljen, der også er kendt som "de fattiges finanslov", har til formål at forbedre vilkårene for de borgere, der modtager overførselsindkomster, og for de svage grupper i samfundet.

Selvom adoptivfamilier ikke er indbegrebet af svage grupper, så mener Orla Østerby, at det er rimeligt at finansiere det øgede tilskud med penge fra Satspuljen.

- Adoptivfamilier er udsat på den måde, at det er deres eneste mulighed for at få et barn, siger han.

- Vi bruger jo satspuljemidler på mange forskellige områder, hvor man også kan diskutere, om det er lige der, man skulle have taget pengene.

Efter de første tre år, er det meningen, at pengene til det forhøjede tilskud skal findes på finansloven.

Samtlige partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, er med i satspuljeforliget. Derfor kræver det, at regeringspartierne kan overbevise de andre i forligskredsen, før at forslaget kan blive til virkelighed.

Enhedslisten står uden for, fordi partiet mener, at Satspuljen er udtryk for socialt hykleri, da pengene kommer fra en aftale om at regulere overførselsindkomster med en lavere sats end lønudviklingen.

Der blev adopteret 84 børn til Danmark sidste år.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?
Annonce
En ønskejul når livet er svært
Organisationen Ønske Jul hjælper hvert år hårdt ramte familier til at få en god jul. Siden 2012 har de sørget for, at midtjyske familier med ondt i livet også får en juleaften med alt, hvad der hører til. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her