Annonce
Politik

R vil have lyntjek af planlagt byggeri på Amager Fælled

Københavnere bør inden kommunalvalget kende partiernes holdning til byggeri, mener De Radikales gruppeformand.

Foto: Tobias Nicolai

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), skal inden kommunalvalget i november undersøge, om et planlagt og omstridt byggeri på Amager Fælled kan flyttes.

Vælgerne skal vide, hvad partierne prioriterer højest - byggeri eller natur.

Det mener Tommy Petersen, som er De Radikales gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation.

- Når overborgmesteren gerne vil lave en undersøgelse af et alternativt område at bygge på, så havde jeg gerne set undersøgelsen færdig før kommunalvalget, siger Tommy Petersen.

- Vi skylder borgerne i København at være fuldt oplyste om, hvad der skal gøres ved Amager Fælled, inden de går til stemmeurnerne.

Overborgmester bremser planer for omstridt byggeri: »Jeg er jo ikke lavet af sten«

Ud over Venstre tvivler De Konservative, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet ifølge TV2 Lorry på, at placeringen er den rigtige.

Byggeriet vækker voldsomme protester. Området er fredet. Det nye område, der er i kikkerten, skal ifølge lokalplanen rumme en campingplads.

I 1994 blev området udlagt til byggeri. Det blev solgt for at betale metroen. Det er 19 hektar eller cirka seks procent af Amager Fælled, der efter planen skal bebygges med cirka 2500 boliger.

Byggegrunden skal skaffe to milliarder kroner. Beløbet skal bruges til at udbygge metroen.

Alternativets spidskandidat i København, Niko Grünfeld, roser Frank Jensen for at lytte til tusinder af de kritiske københavnere, som vil bevare Amager Fælled uberørt af nybyggeri.

- Næsten 50.000 københavnere har skrevet under på, at de gerne vil bevare et åndehul og en grøn oase for københavnerne, siger Niko Grünfeld.

Mister I ikke to milliarder kroner i grundsalg til metroen?

- Alle partier, der vil finde alternative byggegrunde, har også sagt, at vi gerne vil se på alternative økonomiske løsninger, siger Niko Grünfeld.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her