Politik

Vandrør brast på Christiansborg og sprøjtede vand ud over fire etager

Brandvæsnet var hurtigt på stedet og fik suget vandet op.

Et flækket vandrør udløste mandag eftermiddag brandalarm på dele af Christiansborg og sendte vand ud over fire etager.

En håndværker var i færd med at ordne nogle rør i forbindelse med udskiftning af toiletter i Provianthuset, som er en del af Christiansborg. Af ukendte årsager skete der et uheld, og der gik hul på et af vandrørerne, som på ingen tid fik vandet til at trænge gennem lofter og dryppe ned igennem bygningen fra fjerde sal.

Samtidig blev brandalarmen udløst ca. kl. 16.50, hvorefter hele Provianthuset blev rømmet. Få minutter senere var brandvæsnet fremme på stedet, og brandfolk gik hurtigt i gang med at begrænse vandskaderne og suge vandet op.

Se hvordan vandet dryppede ned igennem Provianthuset i videoen øverst i artiklen. Videoen er optaget to etager under det hullede vandrør.

Til trods for at en hel del vand fossede ud, er vandskaderne heldigvis ikke alvorlige, oplyser Folketingets omstilling. Værre gik det altså ikke. Og efter godt og vel et kvarter ude under åben himmel kunne medarbejderne vende tilbage til deres kontorer.

Video: Nedbrud i Folketinget – politikerne måtte stemme med kroppen

Christian den 4.'s Provianthus – også kaldet Proviantgården – blev opført som en del af Københavns gamle krigshavn, som også omfattede Tøjhuskomplekset. 

I 1992 blev den historiske bygning hærget af en voldsom brand og gennemgik efterfølgende en større istandsættelse.

I dag huser Provianthuset folketingsmedlemmerne fra Dansk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten samt deres ansatte. Desuden holder dele af Folketingets administration og Statsrevisorerne til i bygningen, som også rummer Rigarkivets læsesal.

Vandskaderne ligger dog i den modsatte ende af bygningen end Rigsarkivet, som altså ikke er blevet berørt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her