Regeringen vil udsende langt flere soldater

Regeringen vil etablere en udrykningsklar brigade i en størrelse på 4000 mand. DF og S bakker op.

Artiklens øverste billede
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nikker anerkendende til regeringens ambition om at bruge efterårets forligsforhandlinger til at etablere en udrykningsklar brigade på 4000 mand. Foto: Henriette Dæhlo

Næste forsvarsforlig tegner til at blive ensbetydende med en historisk udvidelse af forsvarets muligheder for at udsende soldater fra hæren på fremmed jord i længerevarende missioner.

Det skriver Politiken Søndag.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nikker anerkendende til regeringens ambition om at bruge efterårets forligsforhandlinger til at etablere en udrykningsklar brigade på 4000 mand.

Den skal over længere tid kunne operere selvstændigt i for eksempel Baltikum.

- Vi skal opbygge en brigade, som kan operere uden for landets grænser. I princippet overalt i Natos område, men mest sandsynligt omkring de baltiske lande. Den skal kunne forsvare sig mod flyangreb, der skal være et føringshovedkvarter og en masse ting.

- Det er flere pansrede mandskabsvogne, kampvogne, artilleri og missiler, der kan skyde angribende fly ned. Den skal kunne operere i længere tid, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Politiken Søndag.

Han ønsker ikke at udtale sig præcist om, hvor længe brigaden skal kunne operere, hvornår den tænkes meldt klar hos Nato, eller hvad omkostningen bliver.

Ifølge Politiken Søndags oplysninger ligger det dog ikke i kortene, at brigaden skal stå operationsklar ved udgangen af næste forligsperiode i 2022.

Selv om der ikke findes en entydig beskrivelse af, hvordan en brigade skal skrues sammen, vil der ifølge militære eksperter være tale om en større opgradering af hæren.

- Brigadeordet er den nemmest mulige måde at sige på, at man ønsker at opgradere hæren, siger Henrik Breitenbauch, der leder Center for Militære Studier på Københavns Universitet, til Politiken.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.