Regeringen vil bruge knap 8 milliarder af råderummet på skattelettelser
Finansminister Kristian Jensen har nu sat beløb på, hvordan regeringens skatteudspil skal finansieres. Socialdemokraterne tvivler på regnestykkets holdbarhed.
Siden regeringen tirsdag præsenterede et udspil med skattelettelser for i alt 23 mia. kr. har det helt store spørgsmål været: Hvor skal pengene komme fra?
Regeringen anviste nemlig ikke præcist hvor, den ville finde de nødvendige milliarder.
Nu har finansminister Kristian Jensen (V) løftet sløret. Regeringen vil tage knap otte milliarder kroner fra statens fremtidige opsparing, råderummet. Det svarer til omkring en fjerdedel af det økonomiske råderum frem til 2025, oplyste Kristian Jensen torsdag i forbindelse med præsentationen af regeringens finanslovsforslag.
I runde tal lyder regnestykket således:
Den samlede regning for regeringens skatteudspil er på omkring 15,1 mia. kr. efter tilbageløb og afledte effekter.
- 3,5 mia. kr. er allerede fundet via tidligere indgåede aftaler. Blandt andet forsommerens aftale om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
- 5 mia. kr. skal findes ved at »justere overførselsområdet«, som Kristian Jensen udtrykker det (mere om det længere nede).
- Knap 8 mia. kr. tages fra råderummet.
»Vi tager cirka 7,75 mia. kr. af det råderum, der er skabt. Og dermed når vi op på de 15 mia. kr. alt i alt,« sagde Kristian Jensen.
Han forklarede senere, at han ser tre »hovedveje«, som regeringen kan vælge at gå ned ad for at få pengene til at passe. Det skal ske i samarbejde med Dansk Folkeparti ved forhandlingsbordet. Forslagene er:
- At indføre flere optjeningsprincipper for folk, der kommer til landet, så de ikke modtager fuld offentlig ydelse fra dag ét.
- At øge egenbetalingen for danskundervisning.
- Eller at sætte et loft over børnechecken. VLAK-regeringen vil fremover kun give fuld børnecheck for to børn i en familie. Det tredje barn skal kun give hvad der svarer til 75 procent af børnechecken og barn nr. fire og deropefter skal slet ikke udløse børnecheck, mener regeringen.
Socialdemokratiet er dybt skeptisk over, at regeringen vil finansiere omkring halvdelen af sit skatteudspil via råderummet. Finansordfører Benny Engelbrecht forudser, at regnestykket kan skride:
»Jeg er bekymret for, at regningen kan blive endnu større, og det er jo en regning, som kun kan betales af det råderum, vi i virkeligheden har sat af til fremtidens velfærd,« siger han.
Mener I, at man som udgangspunkt slet ikke kan bruge råderummet til at finansiere en skattereform?
»Man skal være meget, meget påpasselig. For det første fordi, der er en usikkerhed i forbindelse med råderummet, og for det andet fordi råderummet i høj grad er sikret for at kunne leve op til det demografiske træk, der er,« siger han med henvisning til, at det offentlige i fremtiden skal bruge flere penge for at kunne levere samme service som nu.
Det økonomiske råderum er en slags "fremtidspenge", som et politisk flertal kan vælge at bruge efter behag.
Størrelsen af råderummet måles som udgangspunkt som den vækst i det offentlige forbrug, der er plads til inden for en given periode.
Ifølge regeringens seneste fremskrivninger vil råderummet udgøre omkring 32 mia. kr. i 2025. Det er penge, som skaffes ved hjælp af reformer og politiske prioriteringer foretaget over de seneste mange år.