Nødspor bliver kørespor på fynsk motorvej i myldretiden

Regeringen afsætter i alt 410 mio. kr. til en række vejprojekter i sit finanslovsudspil.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Carsten Andreasen/Polfoto

Et sammenhængende Danmark kræver god infrastruktur. Med det argument afsætter regeringen 410 millioner kroner i sit finanslovsforslag til en række vejprojekter i perioden fra 2018 til 2021.

Blandt andet vil regeringen ombygge nødspor på en strækning mellem Nr. Aaby og Odense V på den vestfynske motorvej, så de kan benyttes til kørespor i myldretiden.

Der er stor trængsel på strækningen i flere timer dagligt. Med billigere billetpriser over Storebælt, som regeringen også lægger op til, ventes trafikken kun at blive tættere.

- Regeringen ønsker et Danmark i bedre balance, en bedre sammenhængskraft, siger finansminister Kristian Jensen (V) ved fremlæggelsen af finanslovsudspillet.

Regeringen vil etablere nødlommer, justere rampetilslutninger til motorvejen og etablere et intelligent transportsystem med variable informations- og hastighedstavler til at styre trafikken i nødsporene.

Finanslovsudspillet afsætter cirka 230 millioner kroner i perioden fra 2018 til 2021 til anlæg af kørsel i nødsporene. Dertil kommer 5,2 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til drift af det intelligente transportsystem.

Derudover vil regeringen undersøge, om motorvejen E45 skal udvides fra fire til seks spor på to strækninger omkring Skanderborg S og Vejle og vest om Aarhus.

Der afsættes 48 millioner kroner til miljøvurderingsundersøgelser på de to strækninger.

94 millioner kroner afsættes til at øge hastigheden på udvalgte landeveje og motorvejsstrækninger rundt omkring i landet, hvor regeringen vil sætte hastigheden op til henholdsvis 90 og 130 kilometer i timen.

- Det betyder, at man sikkert og hurtigt kan komme frem. Og forhåbentlig bliver der også større respekt om hastighedsgrænsen de steder, hvor vi ikke sætter den op, siger Kristian Jensen.

Samtidig med, at regeringen vil sætte farten op, afsættes også 26 millioner kroner i en pulje til støjbekæmpelse langs vejene.

En del af finansieringen hentes fra frigjorte midler fra en aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen, som regeringen i april indgik med DF, Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

Parterne besluttede nemlig, at man ikke skulle igangsætte første etape af projektet, men reservere midlerne. Det frigør et råderum på 283 millioner kroner fra 2018 til 2021.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.