Fra gaden til Christiansborg: Regeringen vil gøre »Krølles« forslag til virkelighed

Regeringens nye skatteudspil indeholder en idé, som bogstavelig talt stammer fra gaden.

Helt konkret Istedgade på Vesterbro i København.

Ophavsmanden er »Krølle«, en mangeårig stofmisbruger og et kendt ansigt blandt nogle af landets mest udsatte borgere på Stenbroen.

Hans forslag går ud på, at hjemløse, stofmisbrugere og andre gadefolk skal have et såkaldt socialt frikort, som giver dem lov til at tage småjob og mindre arbejdsopgaver hos lokale erhvervsdrivende uden at skulle betale skat, uden blive trukket i ydelse og i det hele taget uden de store forpligtelser.

Dermed kan de tjene en ekstra skilling og samtidig få en mere normaliseret tilværelse.

Krølle kom selv med ideen, da Joachim B. Olsen (LA) og andre folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance besøgte udsatte på Vesterbro i 2013.

»Forslaget kom fra Krølle – jeg har bare taget det med ind på Christiansborg, og nu er det så blevet en del af regeringens udspil. Det er jeg rigtig glad for, for det illustrerer, at vi kan tage en idé fra gadens folk og gør den til konkret politik,« siger Joachim B. Olsen i dag.

Som mangeårig stofmisbruger var Krølle (med det borgerlige navn Michael Hansen) ikke i nærheden af at kunne passe et almindeligt ni-til-fire-job, men han ville »jo gerne arbejde på sine gode dage«, som han sagde. Han manglede bare rammerne, der gjorde det muligt i praksis. Sammen med Nanna W. Gotfredsen, lederen af den sociale retshjælp Gadejuristen i København, satte han sig derfor til at tænke forslaget grundigere igennem med udgangspunkt i sine egne oplevelser fra livet på den hårde del af Vesterbro.

Systemet skulle være ubureaukratisk og med kontant udbetaling på stedet. Og de udsatte skulle ikke have ondt i maven over, om der ville være penge til næste husleje, fordi kommunen lukkede for kontanthjælpen. Lønnen skulle altså ikke modregnes sociale ydelser.

Efter lidt finpudsning blev ideen som sagt samlet op af Joachim B. Olsen og skrevet ind i LA’s socialpolitiske udspil fra 2014. Ved dannelsen af VLAK-regeringen i november sidste år blev det sociale frikort endda skrevet ind i regeringsgrundlaget, og nu er det altså blevet til et konkret forslag i regeringens skatteudspil »Sådan forlænger vi opsvinget,« der blev præsenteret tirsdag.

Desværre nåede Krølle ikke selv at se sin idé bære frugt.

Efter en årelang kamp for førtidspension døde han ganske kort efter, at han endelig fik tilkendt pensionen. Et hårdt liv på Stenbroen sluttede 25. oktober 2016, da Krølles krop til sidst gav op. Han blev kun 49 år gammel.

Selvom Gadejuristens Nanna W. Gotfredsen savner sin ven helt ustyrligt, så er hun henrykt over, at hans forslag nu endelig kan blive til virkelighed – hvis altså Folketinget ender med at vedtage det i løbet af efteråret:

»Tænk at man kan leve på Stenbroen og alligevel få sine ideer til at blive til politisk realitet. Det er fantastisk. Som en erhvervsdrivende ovre i Kødbyen sagde til mig i går, så er Krølle blevet udødeliggjort. Han lever på en eller anden måde videre, og det er ret stort for os, der savner ham,« siger hun.

Joachim B. Olsen nåede selv at møde Krølle flere gange under sine besøg på Vesterbro.

»Selvom hans ben var helt smadrede, og han havde alvorlige infektioner, så var han altid glad og positivt indstillet. Han tog meget åbent og godt imod sådan en liberal og til tider lidt udskældt politiker som mig,« husker han.

LA-politikeren gør sig ingen illusioner om, at det sociale frikort kommer til at løse alle problemer for folkene på samfundets bund, men det kan forhåbentlig hjælpe nogle til en mere normaliseret og værdig hverdag, mener han.

»Det er et forsøg på at bygge en bro mellem arbejdsmarkedet og folk der er meget, meget langt fra det,« siger han og fortsætter:

»Mange af de her mennesker har nogle ressourcer, som de gerne vil benytte. Ikke dermed sagt, at de ikke befinder sig i en svær situation - det siger de også selv. Men de støder på nogle høje barrierer i mødet med det ordinære arbejdsmarked, hvor der selvfølgelig stilles krav om at møde til tiden og vide hvilken dato det er. Ting, som vi andre anser for almindeligheder er ikke altid almindeligheder for dem. Det er også administrativt tungt at blive ansat i et job, og man risikerer at blive trukket i ydelser, hvis man tjener egne penge. Så der var brug for et eller andet alternativ for at nedbryde de her barrierer.«

Rådet for Socialt Udsatte har også taget godt imod forslaget, som får ros for at kunne hjælpe nogle af de udsatte, der ellers føler, at de ikke får noget ud af få et mindre job, fordi de så bliver modregnet i ydelser.

Formand Jann Sjursen bryder sig dog ikke om regeringens måde at finansiere det sociale frikort på. De 120 millioner kroner til forsøgsordningen foreslås nemlig taget fra satspuljemidlerne, som er øremærket til at hjælpe landets mest udsatte og svage borgere. Dermed »fodrer regeringen hunden med dens egen hale«, lyder kritikken, som i øvrigt deles af blandt andre Alternativet.

»Når regeringen spenderer det økonomiske råderum og en del af vores velfærd på skattelettelser, er det absurd, at skattelettelser til de socialt udsatte skal finansieres via satspuljen,« sagde Jann Sjursen til Ritzau tirsdag.

Joachim B. Olsen er helt uenig.

»Satspuljen findes netop for at støtte sociale indsatser rettet mod folk uden for arbejdsmarkedet, så det er helt inden for rammen, at bruge penge derfra,« lyder hans svar.

Satspuljemidlerne fordeles én gang om året af partierne i satspuljeforliget. Det er alle undtagen Enhedslisten. Sidste år blev i alt 943,3 mio. kr. spredt ud over en lang række sociale indsatser.

Læs også: Dagbladet Information har i en række artikler beskrevet Krølle og hans årelange kamp for at få førtidspension. Avisens fortælling om »et kort og krøllet liv« kan læses her.