Thulesen: Hvorfor i alverden skal de rigeste have mest?

Dansk Folkepartis formand vil have en "social retfærdig" skattereform med råd til mere politi og sundhed.

Artiklens øverste billede
Kristian Thulesen Dahl understreger, at DF vil sikre sig, at der er råd til bedre velfærd i form af blandt andet sygehuse, ældrepleje og politi, før man vil give skattelettelser. Ernst Van Norde/Polfoto

Dansk Folkeparti er udset til at levere de afgørende stemmer, hvis regeringen skal have en lettelse af skatten igennem i efteråret.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl understreger dog nok engang, at skattelettelserne skal gå til danskerne med de laveste indtægter.

- Hvis vi kigger på skatteændringerne over de sidste otte til ni år, så har man givet skattelettelser til dem, der tjener mest.

- Vi skal have social retfærdighed. Hvorfor i alverden skal dem, der tjener mest, have de største skattelettelser?, lyder det fra DF-formanden, efter at regeringen tirsdag fremlagde sit udspil til en skattereform.

Ved fremlæggelsen samlede interessen sig især om regeringens beregninger på, hvad de enkelte familier vil få ud af udspillet, hvis det blev gennemført.

Her står HK’eren til en stigning i rådighedsbeløbet på 5000 kroner årligt. Det svarer til en stigning på 7,1 procent. Direktøren får til gengæld 26.700 kroner årligt, hvilket svarer til en stigning på 5,7 procent.

På spørgsmålet om, hvorvidt han helt afviser regeringens forslag, lyder svaret:

- Nu havde vi sidste efterår et langt forløb, hvor partier udstedte ultimative krav til hinanden, og det gik jo ikke så godt.

- Vi skal sikre, at det bedre kan betale sig for folk, der står helt uden for arbejdsmarkedet, at komme ind på arbejdsmarkedet, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl understreger, at DF vil sikre sig, at der er råd til bedre velfærd i form af blandt andet sygehuse, ældrepleje og politi, før man vil give skattelettelser.

- Og hvis der er råd til skattelettelser, så skal de gå til dem, der tjener mindst, siger han.

DF-formanden er også skeptisk over for regeringens udspil til lavere bilafgifter. Her vil regeringen lave en flad registreringsafgift på 100 procent, mens DF vil gøre afgiften afhængig af bilens miljø- og sikkerhedsmæssige egenskaber.

- Vi synes ikke om forslaget om at sætte registreringsafgiften ned fra 150 til 100 procent

- Når regeringen kommer med det her udspil, så kan det ikke være fordi, den regner med at få det hjem. Så må det være fordi, den vil forhandle med os, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han er også skeptisk over for, at regeringen ikke fremlagde en detaljeret finansiering for forslaget tirsdag. Det vil ifølge finansminister Kristian Jensen (V) først ske torsdag, når regeringen præsenterer sit udspil til finanslov.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan de finder pengene til alle de her ting, for vi skal være sikre på, at der er penge nok til, at vi har et velfærdssamfund, der hænger sammen, siger Kristian Thulesen Dahl.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.