Fortsæt til indhold
Politik

»Det er helt skævt«: Kritikere lammetæver regeringens skatteudspil

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til skattelettelser for 23 mia. kr.

VLAK-regeringens skatteudspil, som giver danskerne skatte- og afgiftslettelser for 23 mia. kr., er tirsdag kl. 9:00 blevet offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

Uretfærdigt og uklogt: De mest velstillede skal have store skattelettelser. Ældre, børn og patienter vil opleve store forringelser
Jesper Petersen, skatteordfører (S)

Det knap 30 sider lange udspil indeholder forklaringer af, hvordan regeringen vil fordele pengene de næste fem år, men aldrig så snart var udspillet offentliggjort, før de første kritikere har meldt sig på banen - ikke overraskende kommer de fra oppositionen.

»Skatteministeren har selv sagt, at den her skattereform skaber ulighed, og vi gør det med åbne øjne. Det er helt enkelt,« siger Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen til TV 2 om udspillet, hvor hun også nævner, at hun ikke vil afvise at diskutere skattelettelser, men at hun hellere vil prioritere at afsætte penge til områder som ældreplejen.

Også Socialdemokratiets Morten Bødskov, som er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, mener, at skattelettelserne rammer forkert.

»Det er helt skævt,« skriver han på Twitter og henviser til en artikel i BT, som viser, at Danmarks allerrigeste kan se frem til at få knap 190.000 kr. mere i hænderne om året som følge af skattelettelserne.

Samme besked lyder fra skatteordfører Jesper Petersen (S), som hæfter sig ved, at regeringen vil finansiere lettelserne bl.a. ved at indføre brugerbetaling på danskundervisning og »justere overførselssystemet«:

»Uretfærdigt og uklogt: De mest velstillede skal have store skattelettelser. Ældre, børn og patienter vil opleve store forringelser,« skriver han.

»Valget er så tydeligt - velfærd eller skattelettelser, hvad vælger du?,« lyder det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr, mens Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper kalder det for »helt surrealistisk at høre ministre på række forsøge at gøre det her til en reform for almindelige mennesker«.

Også FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, er kritisk over for udspillet.

Ifølge organisationen vil der i 2025 mangle 40.000 job i det offentlige, hvis regeringen får flertal for skattelettelserne, fordi der ikke vil blive investeret nok i den offentlige sektor.

»I stedet vil Lars Løkke bruge svimlende 23 mia. kr. på billigere biler osv. Det er utrolig kortsigtet og egocentreret i en tid, hvor vi som samfund bør investere i at uddanne os, og hvor mange medarbejdere allerede er presset psykisk i bund af for få ressourcer,« siger formand Bente Sorgenfrey.

Samme toner lyder fra BUPL, som henviser til, at en undersøgelse fra Wilke for Jyllands-Posten netop har vist, at danskerne hellere vil investere i velfærd end have skattelettelser.

»Det virker, som om regeringen er ude af trit med danskerne,« siger BUPLs formand Elisa Bergmann, mens Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup hæfter sig ved, at skattelettelserne slet ikke kommer landets pensionister til gode og kalder det et »chok for alle dem, der har arbejdet hele livet«.

Der er dog også opbakning at finde til regeringens skattelettelser. Dansk Erhvervs direktør Laurits Rønn kalder det for en »tiltrængt nødhjælpspakke til opsvinget«, mens Dansk Industri mener, at skattelettelserne er nødvendige, »hvis dansk økonomi skal kunne fortsætte i et højt tempo«.

Og måske lidt overraskende er der også en vis opbakning til regeringen at hente fra Alternativets gruppeformand og skatteordfører René Gade.

»Jeg har ikke noget imod skattelettelser, hvis de ikke gør uligheden større & velfærdssystemets opgavebyrde tungere. Frihed med ansvar,« skriver han på Twitter.

Udspillet vil regeringen finansiere delvist ved reserven fra Jobreform fase I, puljen fra Aftale om flere år på arbejdsmarkedet samt reserve fra finanslovsforslaget for 2018.

»Den resterende finansiering (...) tilvejebringes gennem en række justeringer i overførselssystemet, f.eks. vedr. optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning samt råderumsfinansiering inden for rammerne af den mellemfristede økonomiske planlægning frem mod 2025,« står der i udspillet.