Alternativet om friskoleforslag: »Hetz mod muslimske friskoler«

I 150 år har danske forældre haft ret til at oprette en friskole - nu vil regeringen og DF begrænse denne ret. Stærkt kritisabelt, lyder det fra ALT og EL.

Artiklens øverste billede
Nord-Vest Privatskole i København er en af de skoler, som er sat under et skærpet tilsyn. Et tiltag, som regeringen og DF nu vil stramme yderligere. Arkivfoto: Anthon Unger

»Jeg bliver altså træt af denne fortsatte hetz mod de muslimske friskoler. Vi har jo allerede et tilsyn, der fungerer rigtig fint.«

Sådan lyder det lørdag formiddag fra Alternativets undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier (ALT) om regeringens og Dansk Folkepartis nye forslag om at ændre friskoleloven, så retten til at oprette en friskole begrænses.

Forældre, der ønsker at oprette en friskole, skal i fremtiden først overbevise Undervisningsministeriet om, at de er demokrater, og ellers kan de blive nægtet tilladelse til at oprette skolen, lyder det i forslaget, som er på forsiden af Jyllands-Posten lørdag.

Forslaget er en yderligere stramning af de nye, skærpede tilsynsregler, der trådte i kraft den 1. januar i år. I de nye regler lyder det, at friskolerne skal forberede eleverne til demokrati, frihed og folkestyre. Og hvis en kommune, forældre eller andre ikke mener, at skolen lever op til reglerne, kan de henvende sig til ministeriet, hvor de kan bestille ekstra tilsynsbesøg med skolen.

Men netop med de skærpede regler mener både Alternativet og Enhedslisten lørdag formiddag, at der er rigeligt med demokratisk kontrol af friskolerne.

»De skoler, som ikke fungerer, bliver allerede fanget af tilsynet. Tilsynet kan reagere på bekymringshenvendelser fra borgere, så som jeg ser det, fungerer tilsynet rigtig fint på forhånd,« siger undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier (ALT) til Jyllands-Posten lørdag formiddag.

Og der er ingen grund til at lave det om, mener hun.

»Det står allerede i friskolelovgivningen, at friskolerne skal sikre, at børn får demokratisk dannelse. Der er ingen grund til at lave endnu flere forhindringer for friskoleidéen. Vi har besluttet, at vi lever i et land, hvor der er mulighed for at oprette friskoler. Så er er det det, vi skal,« afslutter hun og understreger, at Alternativet ikke som udgangspunkt kan støtte forslaget.

Den udmelding vækker genklang hos Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj (EL), som heller ikke kan støtte forslaget.

»Umiddelbart lyder forslaget meget betænkeligt. Det lyder som et tiltag, man udelukkende laver for at udelukke muslimske friskoler. Efter min opfattelse står det allerede i loven, at skolerne skal hvile på et demokratisk grundlag. Derfor mener jeg ikke, at der er behov for at stramme yderligere,« siger Jakob Sølvhøj (EL) til Jyllands-Posten lørdag formiddag.

Han lægger op til, at man i stedet kunne forsøge med en ordning, hvor man gjorde bemandingen på tilsynet større.

»Der er i dag ansat ni mennesker til at føre tilsyn med flere hundrede skoler. Hvis man gjorde bemandingen større, kunne man i langt højere grad komme ud og føre en god og mere nuanceret dialog på skolerne,« lyder det fra Jakob Sølvhøj (EL).

Han er også bekymret over, at det virker som om, forslaget rammer en specifik religiøs gruppe og ikke en anden.

»Hvis man får en lovgivning, der gør det umuligt at oprette muslimske friskoler, men muligt at oprette kristne friskoler, så har vi jo ikke lighed for loven. Og så begynder det at tendere mod, at man går imod religionsfriheden,« afslutter Jakob Sølvhøj (EL).

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger i forbindelse med forslaget vægt på, at en skolekreds, der sætter religiøse love over verdslige love kan få afslag på at oprette en friskole.

»Vi vil sikre, at der ikke åbner nye skoler, som ikke lever op til kravet om frihed, folkestyre og demokrati. Derfor skal man nu overbevise ministeriet om, at man forstår frihedsrettighederne, og at man kan forberede eleverne til at leve i det danske samfund,« siger Merete Riisager (LA) i historien på forsiden af Jyllands-Posten.

Både S og SF støtter forslaget, mens Radikale Venstre forholder sig mere skeptisk.

»Man skal passe på med at kontrollere, hvad der foregår inde i hovedet på folk. Det minder om sindelagskontrol,« siger skoleordfører Marianne Jelved til Jyllands-Posten.

I 150 år har danske forældre haft ret til at oprette en friskole. I dag er der 556 friskoler - 29 af dem er såkaldte muslimske friskoler.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.