Venstre efter kritik af »vennetjenester«: Mindre projekter er vigtige i finansloven

Politisk ordfører Jakob Ellemann mener, at det netop er de folkevalgtes opgave også at varetage deres valgkredses interesser i mindre projekter rundt omkring i landet. I alt har regeringen afsat en pulje på 100 millioner kroner til ’mindre initiativer’ på den kommende finanslov.

Artiklens øverste billede
Mange af de lokalprojekter, som V og K vil belønne på finansloven er mere lokale mærkesager end partipolitiske, mener politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V). Arkivfoto: Ida Munch/Polfoto

Mens flere partier i dag kritiserer Venstre og De konservative for, at på næste års finanslov dele gaver betalt med statens husholdningspenge ud til deres egne baglande, så mener Venstres politiske ordfører, at regeringen blot gør sin pligt:

»Overordnet set skal Folketinget blande sig i den slags, fordi nu engang er Folketinget, der fastlægger statens budget. Det består af store og små ting. Nogle af de økonomisk mindre ting betyder altså rigtig meget for mange mennesker og er vigtigt for folk ude lokalt. Så det skal man også huske at have med i sin finanslov,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Kritikken om »vennetjenester« og lokalvalgkamp for statens midler kommer fra blandt andre De Radikale, SF og Enhedslisten, efter at et internt regeringsnotat har løftet sløret for, hvordan de tre regeringspartier hver især har fordelt omkring 100 millioner i mellem sig, og som partierne hver især har kunnet fordele til de formål, de fandt bedst.

Her har De Konservative blandt andet prioriteret et økonomisk tilskud til et akvarium i Helsingør, hvor den tidligere minister Benedikte Kiær (K) er borgmester. Ligeledes har Venstre blandt andet har prioriteret et Center for Lyst- og kystfiskeriturisme i Assens, hvor Venstre-borgmesteren Søren Steen Andersen er på valg.

Men kritikken om, at regeringen fører »sognerådspolitik« og leverer »vennetjenester« til lokale partifæller op til den kommende kommunalvalgkamp er helt forfejlet, mener Jakob Ellemann:

»Finansloven har et samlet budget på 1.100 milliarder kroner. Og der er store og små ting. Og selvfølgelig skal vi ikke sidde og blande os i kommuner og fører sognerådspolitik. Men når det er sagt så har vi altså fx nogle museer rundt i landet, som vi fra Venstres side vil prioritere,« siger han og fremhæver blandt andet, at han personligt på sidste års finanslov kæmpede for en merbevilling til Den Gamle By i Aarhus, hvor han netop er valgt.

Faktisk mener Ellemann, at netop sådanne tiltag er en af de folkevalgtes opgaver. Netop at varetage sine kreds’ interessere i Folketinget.

»Og det her (Den Gamle By, red.) synes jeg så, var vigtigt. Og det var noget, som kommunen ikke havde mulighed for, men som staten havde. Og hvis jeg kan hjælpe der, så synes jeg egentlig, at det er fint.«

Der er samlet set sat 100 millioner kroner af – er det respekt for skatteydernes penge, at I tre partier sidder og deler dem ud?

»Ja, det er det da i allerhøjeste grad. Det er jo folketinget, der vedtager finansloven og mange af de her projekter er mere lokale mærkesager end nogle partipolitiske. Nicolai Wammen (Socialdemokratiets politiske ordfører, red.) – der også er valgt i Aarhus – synes også, at det var en alle tiders idé, at vi satte penge af til Den Gamle By i Aarhus sidste år,« siger Ellemann.

Men risikerer man ikke, at der går ren selvpromovering i det, når de lokalt valgte folketingsmedlemmer kommer ud og deler gaver ud for statens penge?

»Jo, det risikerer vi i den første uges tid. Og enhver succes har jo mange fædre. Det har en fiasko ikke. Så når man prioriterer et område er alle hurtige til at påberåbe sig den afgørende indflydelse. Det ligger i vores natur som politikere at have brug for at vise, at vi rent faktisk for nogle ting gennemført, som gjorde at folk stemte på os.«

»Jeg synes faktisk, at det er legitimt nok. Så kan vi rende rundt i en uges tid og slå os lidt på brystet over det. Og selvom vælgerne desværre ikke altid husker, hvem der kom med pengesækken, så husker de, at der var et Folketing, der fx prioriterede lystfiskericentret eller et museum. Og det er vigtigt.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.