Oppositionen skyder regeringens mange skattelettelser ned: »Lige nu ruller milliarderne. Men hvem skal betale?«

Regeringen har et udspil liggende, som skal lette skatter og afgifter for 22 mia. kr. Bl.a. vil man sænke skatten på den sidst tjente krone, gøre bilerne billigere og skrotte loftet over beskæftigelsesfradraget.

Sådan kan man læse i dagens Politiken, der har set de indtil videre fortrolige dokumenter.

Men blandt Folketingets øvrige partier er der udbredt skepsis over for forslaget om mange skatte- og afgiftslettelser. Hos Enhedslisten er finansordfører Pelle Dragsted således ikke begejstret for det skatteudspil, som angiveligt ligger klar i regeringens skuffe.

»Hvis Politikens oplysninger stemmer, er der tale om nogle enorme skatterabatter til de allerrigeste danskere. Der er reelt bare tale om en maskeret sænkelse af topskatten, der vil skabe endnu større skel mellem toppen og alle os andre. Dansk Folkeparti har sagt, at man ikke vil medvirke til at sænke topskatten. Så det burde det ikke være svært for Kristian Thulesen Dahl at sige klart og tydeligt nej til de her forklædte sænkelser af topskatten,« siger Pelle Dragsted.

Også hos SF er man modstander af skattelettelserne.

»Velfærd eller skattelettelser? Man kan ikke få begge dele. Jeg vælger en styrket velfærd,« lyder det fra partiets formand, Pia Olsen Dyhr.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, ser derimod positive takter i dele af udspillet, bl.a. lavere skat på arbejde, men han savner svar på, hvordan lettelserne skal finansieres.

»Lige nu ruller milliarderne. Men hvem skal betale? Større gæld? Fattige børnefamilier?,« skriver Morten Østergaard på Twitter.

Og netop finansieringsspørgsmålet har trukket kritik, ikke bare fra oppositionens politikere. Regeringen vil ifølge Politiken finansiere lettelserne ved bl.a. at bruge op mod 14 mia. kr. fra det økonomiske råderum.

Altså penge, som regeringen ikke har mellem hænderne her og nu, men som man forventer at få i fremtiden.

Det bekymrer professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»En finansiering, der består af en antagelse af nogle fremtidige dispositioner, er jeg betænkelig ved. Hvis man giver skattelettelser, og man vil finansiere det med det såkaldte råderum, skal det være dækket ind af en lavere udgiftsvækst inden for budgetloftsårene,« siger han til Politiken.

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har man ikke noget ønske om at give skattelettelser i toppen. Finansordfører René Christensen vil afvente de kommende forhandlinger, før partiet melder noget klart ud, men han siger samtidig, at han ser et problem med at bruge »fremtidige« penge på afgiftslettelser.

»Det er et problem, for mange gange bliver pengene jo brugt up-front,« siger han til Finans.

En meningsmåling foretaget for Jyllands-Posten af analyseinstituttet Wilke har netop vist, at 50,5 pct. af danskerne hellere vil bruge penge på offentlig velfærd end på skattelettelser. 10,4 pct. svarer, at pengene bruges bedst på skattelettelser, mens hver tredje vil fordele pengene mellem de to områder.

Samtidig er danskerne splittede om, hvorvidt der overhovedet er behov for at lave en reform, der sænker skatten på arbejde.