Statsrevisor: DR-undersøgelse må ikke blive ministerklapjagt

Før man bestiller en stor undersøgelse af DR, bør man få et overblik, mener Statsrevisorernes formand.

Artiklens øverste billede
Kulturminister Mette Bock (LA). Foto: Mikkel Khan Tariq

Ledelsen i DR er under kraftig kritik fra begge sider af Folketinget efter afsløringer om høje fratrædelsesordninger og lønninger.

Et flertal kræver både en undersøgelse af Rigsrevisionen og en redegørelse fra DR selv.

Det sker efter Ekstra Bladets afsløring af, at kulturminister Mette Bock (LA) fik et gyldent håndtryk på to millioner kroner, da hun i 2009 opsagde sit job som programdirektør i DR.

Statsrevisorerne kan som de eneste bede Rigsrevisionen om en undersøgelse. Men før man bestiller en stor undersøgelse, bør man få "en kort orientering", mener Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF).

- Nu skal det jo nødigt bare være en klapjagt på ministeren, siger han til Ritzau.

- Vi er som statsrevisorer forpligtet til at forvalte de offentlige midler med rettidig omhu – og det vil sige, at man ikke kaster penge efter en undersøgelse, der ikke fører ret langt.

- Men hvis der er grundlag for at foretage en undersøgelse, så er jeg selvfølgelig fuldt ud med på at lave en sådan, siger formanden.

Sagen om Bock fulgte en anden sag, Ekstra Bladet har afsløret: At DR's tidligere mediedirektør Gitte Rabøl opretholdt sin løn på 2,1 millioner kroner, da hun blev ekstern mangfoldighedskonsulent i DR. Hun har nu trukket sig fra jobbet.

Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og SF tilkendegiver over for Ekstra Bladet, at de ønsker en rigsrevisionsundersøgelse.

Peder Larsen opfordrer til "lige at spise brød til", før der er kastet lys over omfanget af gyldne håndtryk og høje aflønninger i DR.

- Det helt afgørende er, om der er et eklatant omfang af overdrevent brug af offentlige midler, siger Statsrevisorernes formand.

DR oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at man har et "godt samarbejde med Rigsrevisionen" og er klar til at levere alle de oplysninger, der måtte efterspørges.

Samtidig oplyser DR, at der i indeværende medieforligsperiode - det vil sige siden 1. januar 2015 - har været to sager om direktører, der er fratrådt.

Den ene var Ulrik Haagerup, der i marts meddelte, at han fratræder stillingen som nyhedsdirektør. Det skete uden fratrædelsesaftale, oplyser DR.

Derudover var der føromtalte sag om Gitte Rabøls fratrædelse.

Ydermere er fem underdirektører fratrådt i samme periode. Kun en enkelt af dem har ifølge DR fået en fratrædelsesaftale.

Mediehuset har dog allerede udleveret oplysninger om denne sag i forbindelse med en aktindsigt, oplyser DR.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.