*

Politik

DF: Klogt at regeringen dropper at lette topskatten

Nu kan krudtet blive brugt på andre ting, siger DF's Flydtkjær, om at topskattelettelser lægges på hylden.

En klog beslutning.

Sådan siger DF's skatteordfører, Dennis Flydtkjær, som med glæde har modtaget søndagens nyhed om, at regeringen afviser at lette topskatten.

- Det er under en uge siden, at vi selv opfordrede regeringen til at droppe denne snak om topskat.

- Det er selvfølgelig positivt, at regeringen har indset, at man ikke kommer igennem med topskattelettelser, så vi i stedet kan bruge krudtet på at diskutere ting, som vi i højere grad kan blive enige om, siger han.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger søndag til DR Nyheder, at et forslag om at lette topskatten ikke kommer til at indgå i regeringens kommende skatteudspil.

Udmeldingen kommer, efter at DF-formand Kristian Thulesen Dahl tidligere på ugen gjorde det klart, at DF ikke ville gå med til at sænke topskatten.

Dennis Flydtkjær ser nu frem til at snakke om andet end topskat ved efterårets forhandlinger.

- Vi er villige til at diskutere alt, men jeg tror godt, at danskerne kunne se, at det var fjollet, at dansk politik i efteråret stod i stampe, fordi der blev diskuteret topskat.

- Det er klogt, at man nu vil diskutere nogle af de ting, som vi godt kan blive enige om. Det kan være bundskatten eller licensen, som måske skal finansieres over finansloven, siger han.

Hos Socialdemokratiet er der også glade miner efter søndagens udmelding.

- Det er dejligt, at regeringen nu dropper sine hede topskattedrømme.

- Det er en sejr for Socialdemokratiet og de partier, der klart har meldt ud, at topskattelettelser er en død sild i dansk politik, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).

Han erklærer sig klar til at kigge på sænkelser i bunden, men topskatten afviser han helt.

- Det er simpelthen ikke den mest fornuftige måde at bruge pengene på i dansk økonomi. Vi synes, at det er meget mere fornuftigt at investere i et ordentligt velfærdssamfund, siger ordføreren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her