*

Politik

DF om betaling til rygere: Uetisk børnehavementalitet

Rygere behandles som forsøgsdyr, når de betales for at kvitte røgen. Uetisk, siger DF. S støtter forsøget.

Foto: Miriam Dalsgaard

1.200 kroner lige ned i lommen. Sådan lyder belønningen, som kommunerne Helsingør, Halsnæs og Frederiksberg i samarbejde med Trygfonden vil give storrygere, hvis de kvitter smøgerne.

Det forarger formanden for sundhedsudvalget, Liselott Blixt (DF), der mener, at det ikke vil have en effekt. Hun mener, at rygerne vil finde cigaretterne frem igen i fremtiden.

- Det projekt kan jeg ikke give min støtte til. Hvis det var så nemt at holde op med at ryge, så var der nok flere, der gjorde det. Det er ikke et par hundrede kroner, der gør, at folk holder op med at ryge, siger hun.

Kommuner belønner storrygere med kontanter

Rygerne, der melder sig til forsøget, vil få pengene udbetalt i mindre portioner på 100-200 kroner ad gangen. Når de møder op, skal deres kulilteniveau i kroppen først måles, så man sikrer, at de er røgfri.

Liselott Blixt bryder sig ikke om tilgangen, som hun kalder for "en børnehavementalitet".

- Jeg synes, at det er uetisk. Man bruger mennesker som forsøgsdyr for at se, hvordan man løser et problem, som nok bunder i nogle helt andre ting, siger hun.

Formanden for sundhedsudvalget mener, at rygning skyldes sociale faktorer. Derfor afviser hun, at staten skal gå ind i forsøget, ligegyldigt hvad resultaterne viser, når forsøget i kommunerne afsluttes om et år.

- Staten skal på ingen måde betale penge til at stoppe et brug, fordi man mener, at det er farligt. Vi skal i stedet vejlede de mennesker, der vil ud af det, om det så er cigaretter, alkohol eller noget andet, siger hun.

I 2015 var et lignende forslag dog med statsfinansiering oppe at vende. Dengang afviste både Liselott Blixt og sundhedsordfører for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen at finde pengene.

På trods af den tidligere kritik ser Flemming Møller Mortensen mere positivt på tiltaget i dag. Holdningsændringer skyldes, at forsøget ikke er statsfinansieret, hvilket var foreslået i 2015.

- Jeg er helt åben over for at drøfte betalingen, når resultaterne foreligger. Tobaksrygning er den værste enkeltstående faktor for sygdom og dødsfald blandt danskere, så vi skal gøre alt, hvad vi kan, siger han.

De tre kommuner vil sammenligne resultaterne af forsøget med et andet forsøg i Odense, Gladsaxe og Rødovre Kommune. Her vil man kvitte cigaretterne med kurser i stedet for den kontante belønning.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her