• Opdateret 10/08/2017 kl. 10:06

Undervisningsminister: Der er sket for meget i folkeskolen

Der skal større fokus på kerneopgaverne i folkeskolen, siger minister om forældres tilvalg af privatskoler.

Der skal langt større fokus på at få eleverne til at trives og gøre dem fagligt dygtige. Til gengæld skal der mindre fokus på "glittede pædagogiske projekter".

Sådan lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), efter at en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler.

- Hvis vi ser på, hvad forældrene fokuserer på, når de vælger skole, så er det kerneopgaverne. At eleverne trives, at der er højt fagligt niveau, og at der er dygtige lærere.

- Derfor er undersøgelsen god til at vise, hvad der skal fungere i folkeskolen, hvis forældrene skal vælge den til - som de fleste forældre jo også gør, siger Merete Riisager.

Hun mener, at politikerne derfor bør lytte mere til eleverne og forældrenes ønsker i stedet for at "fortabe os i pædagogiske projekter eller ønsker eller visioner".

- Der har været for meget både fra Christiansborg og lokalpolitikerne. Vi har været for flittige til hele tiden at skifte kurs, bygge ovenpå og sætte nyt i gang.

- Nu er det vigtigt at få de ting til at fungere, som allerede er der. Det gælder for eksempel bevægelse i undervisningen. Vi skal sørge for, at det kommer til at fungere i stedet for at blive ved med at opfinde nye ting, siger hun.

Ifølge ministeren er der allerede sket mindre justeringer i forhold til skolereformen fra 2014 for at få skoledagen til at fungere bedre for eleverne og lærerne.

Undersøgelsen om skolevalg, som er lavet af Opinion for Undervisningsministeriet, viser en stigning i antallet af elever i fri- og privatskoler, mens antallet af folkeskoleelever er faldet.

Fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 procent. I samme periode er antallet af elever i folkeskolen faldet med fire procent.

Dermed går der nu 111.878 elever i friskole eller privatskole, mens antallet af elever i folkeskolen er 537.097.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.