Banderne er hundeangste og under massivt pres, siger Pape

Efter mindst 18 skyderier i København hen over sommeren er de kriminelle bander nu under et »pres af den anden verden,« lyder det fra justitsministeren.

Artiklens øverste billede
Justitsministeren Søren Pape Poulsen havde onsdag indkaldt ordførere fra V, S, LA og DF til fortroligt orienteringsmøde om bandekonflikten. Foto: Jens Dresling

Det kan godt være, at hårdkogte bandemedlemmer spiller smarte i interviews på TV og stadig skyder til højre og venstre i Københavns gader.

Men inderst inde er de skræmt fra vid og sans, hævder justitsminister Søren Pape Poulsen onsdag efter et møde med partier i Folketinget om indsatsen over for banderne.

»De er hundeangst i øjeblikket. Det er derfor de ikke står på gader og stræder, men gemmer sig hjemme i deres lejligheder,« siger han og understreger, at politiet for alvor har strammet grebet.

»Der ligger et pres af den anden verden på banderne lige nu,« siger Pape.

Udtalelserne kommer kun få dage efter, at Københavns Politi advarede helt almindelige unge mænd om at passe på, når de gik på gaden i visse områder i hovedstaden.

Direkte adspurgt svarer Søren Pape, at politiet »selvfølgelig« har styr på situationen, men at han ikke kan garantere, at det sidste skud er blevet løsnet i denne omgang. Men ikke desto mindre er banderne presset på tilbagetog, lyder det. Ikke alene er de bange for at blive skudt af rivaliserende bander – de frygter også politiet, hævder Pape. Konfiskeringer, ransagninger, visitationer og øget tilstedeværelse er nogle af politiets værktøjer.

Fra torsdag ruller der også en mobil politistation ud på Nørrebro for at give borgerne mere tryghed.

»Det er ikke, fordi en mobil politistation løser alt, men det er endnu et værktøj i værktøjskassen,« siger Pape.

På fredag vil han komme med flere initiativer.

»Der findes ingen politiker, der kan garantere, at der ikke bliver løsnet flere skud. Når man har bander, så skyder de,« siger han.

Han forsikrer dog om, at politiet gør en massiv indsats for at komme skyderierne og de kriminelle grupperinger til livs.

Løsningen på længere sigt er mere politi, fastslår justitsministeren og erkender dermed, at politiet ikke har den styrke, det har brug for, for at kunne løse alle de nuværende opgaver.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.