DF vil fratage flygtninge mulighed for familiesammenføring
Flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal ikke kunne søge om familiesammenføring efter at have ventet tre år, mener DF.
Først skulle de vente ét år på at kunne søge om familiesammenføring.
Så blev det udvidet til tre år.
Og nu vil Dansk Folkeparti helt fratage visse krigsflygtninge retten til at ansøge om at få deres familiemedlemmer hertil; nemlig flygtninge, der får såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark.
Det siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl på partiets sommergruppemøde i Sorø.
»Vi ser gerne, at man – i lyset af, at der er områder, hvor man må forvente, at man i løbet af nogle år kan vende tilbage til – suspenderer den treårs frist, så man siger til de her mennesker, at de heller ikke efter tre år kan søge familiesammenføring i Danmark,« siger Thulesen Dahl.
I stedet skal familiesammenføringen foregå i flygtningenes hjemland, og flygtningegruppen skal have hjælp til repatriering, mener DF.
»Det vil vi have sat fokus på i løbet af efteråret,« siger Thulesen Dahl og tilføjer, at DF har et konkret forslag på vej i Folketinget.
Baggrunden er, at der kom mange flygtninge til Danmark i 2015, og dem, der dengang fik midlertidig beskyttelsestatus, står til at kunne søge om familiesammenføring til næste år. Men det skal de altså ikke kunne, mener DF.
Siden 2015 er ca. 4.000 flygtninge blevet tildelt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark svarende til 20 procent af alle dem, der har fået asyl.
Midlertidig beskyttelsesstatus gives til flygtninge, der er flygtet fra generel uro i hjemlandet, eksempelvis en person, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien uden at være personligt forfulgt. Der er altså ikke tale om migranter eller asylansøgere, der venter på en afgørelse, men om mennesker, der har været igennem asylsystemet, og hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at de har et legitimt behov for beskyttelse.
Reglen om at disse flygtninge skal vente tre år på mulig familiesammenføring blev indført af V-regeringen med støtte fra blå blok og Socialdemokratiet i begyndelsen af 2016. Dengang erkendte regeringen sort på vidt, at stramningen gik til grænsen af det mulige og måske endda kunne vise sig at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv.
I bemærkningerne til lovforslaget hed det, at tre års ventetid gik så langt, at der var »en vis risiko« for, at Danmark vil blive dømt for brud på menneskerettighederne, hvis der kom en sag ved den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Stramningen blev desuden hårdt kritiseret af blandt andre Institut for Menneskerettigheder, menneskerettighedsorganisationen Amnesty, FN's flygtningeorganisation UNHCR, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp, som alle vurderede, at tre års ventetid på familiesammenføring var i strid med menneskerettighedkonventionen.
Kristian Thulesen Dahl afviser dog, at DF går længere end konventionerne tillader. Direkte adspurgt svarer han, at han »formoder«, at forslaget kan gennemføres uden at bryde menneskerettighederne.
En stor del af de flygtninge, der kom til Danmark i 2015, var fra det krigshærgede Syrien. Og selvom landet stadig er præget af blodsudgydelser og kamphandlinger, så formoder DF, at det bliver muligt at sende folk tilbage.
»Er perspektivet, at man kan om et år eller to eller tre, så er det vores overbevisning, at så skal man vende tilbage,« siger Kristian Thulesen Dahl.