Venstre om sammenbrudt kræftkontrol: »Vi gambler med sundhedsvæsenets troværdighed«

Region Hovedstaden må iværksætte en akutplan, eller også må staten overtage ansvaret, lyder det fra Venstre.

Artiklens øverste billede
Hospitalerne i Region Hovedstaden har problemer med at registrere kræftpakkeforløbene, efter at Sundhedsplatformen er blevet implementeret. Her ses systemet i brug på Gentofte Hospital. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Kontrollen med om kræftpatienter i Region Hovedstaden behandles til tiden, er reelt brudt sammen, efter det nye IT-system Sundhedsplatformen er blevet indført.

Det betyder, at regionens hospitaler reelt ingen styring har med, om kræftpatienterne bliver behandlet til tiden, og hvor lange ventetider patienterne må leve med.

Kaosset får nu Venstre i Region Hovedstaden til at kræve, at der bliver iværksat en akutplan på området.

»Det skaber utryghed hos patienterne og en generel mistillid til sundhedsvæsnet i Hovedstaden, hvis ikke omverdenen har kendskab til, om Region Hovedstaden rent faktisk lever op til de behandlingsgarantier, som loven garanterer de selvsamme patienter. Vi gambler med sundhedsvæsenets troværdighed, hvis der ikke meget hurtigt kommer styr på denne situation,« siger Venstres politiske leder i Hovedstaden, Martin Geertsen.

Han forventer på den baggrund, at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) tager affære.

»Hvis ikke, må vi jo anmode en af de statslige styrelser om at over overtage ledelsen af kræftregistreringen i hovedstaden,« lyder beskeden fra Martin Geertsen.

Venstre har tidligere kritiseret Sundhedsplatformen og krævet en akutplan, fordi det har vist sig, at implementeringen af platformen har givet længere ventetider for brystkræftpatienter.

Det er Politiken, der mandag kan fortælle, at kræftkontrollen i Region Hovedstaden sejler. I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden således kun registreret 505 forløb med kræftpatienter.

Normalt bliver der i den periode behandlet omkring 1.200 patienter.

»Der ligger flere end 1.000 sager med patienter, som ikke er registreret,« siger Henrik Flyger, der 1. juni blev chef for den brystkirurgiske afdeling på Herlev Hospital og Rigshospitalet, til Politiken.

Det står ikke helt klart, hvorfor patienterne ikke er blevet registreret korrekt i Sundhedsplatformen, og på både Rigshospitalet og Herlev er man forvirret over, hvad der er gået galt.

»Jeg mener, at vi på Herlev koder vores patienter rigtigt. Hvorfor optræder de så ikke i statistikken? Vi kan ikke svare på det«, siger ledende overlæge Henrik Flyger til Politiken.

Det var ifølge avisen tilfældigt, at Rigshospitalet opdagede, at man ikke længere havde overblik over, om kræftpatienterne ventede for længe på behandling.

Anledningen var en artikel i avisen BT fra den 14. maj, hvor tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) fortalte, at hendes mor havde ventet alt for længe på behandling. Da hospitalet undersøgte sagen, opdagede man, at Cekic' mor ikke var den eneste.

Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, erkender, at der er et problem med kontrollen, og siger, at man arbejder hårdt på at løse problemet.

Sundhedsplatformen blev indført i regionen i oktober sidste år.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen