Annonce
Politik

Partifælle erkender Støjberg-fejl i sag om asylpar

Venstre er ikke ligeglad med lov og ret, lyder det fra Jan E. Jørgensen, der forsvarer partifællen Støjberg.

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg i samråd om sin ulovlige instruks i Udlændinge- og Integrationsudvalget på Christiansborg. Foto: Jens Dresling

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har begået fejl i sagen om den ulovlige instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra ældre ægtefæller.

Det skriver Venstres menneskerettighedsordfører og medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget, Jan E. Jørgensen, i et indlæg i Berlingske.

Men hun har erkendt fejlene, og fejlene er rettet op, skriver Jan E. Jørgensen, der er uddannet jurist.

S: Støjberg skal bevise anklager mod Mette Frederiksen

Og Støjberg har ikke pålagt sit system at administrere ulovligt, hvilket rød blok mener.

- Jeg vil også godt sige, at jeg oprigtigt er ked af, at der tegner sig et billede af mit parti og min regering som nogen, der er ligeglade med lov og ret, når bare vi kan tælle til 90.

- Fordi det er forkert, og fordi det ville være forfærdeligt, hvis det var rigtigt, skriver Jan E. Jørgensen.

Derfor mener han, at dem, der fremsætter beskyldninger, ikke har sat sig godt nok ind i sagen. Efter hans bedste overbevisning har hun ikke brudt ministeransvarsloven.

- For der er begået fejl i denne sag, hvilket Inger Støjberg igennem 7,5 times samråd og i omegnen af 100 udvalgsspørgsmål har vedkendt sig.

- Folketingets Ombudsmand har udtalt kritik. Men fejlene er rettet op - fejlene er erkendt og beklaget - og ministeren har ikke handlet groft uagtsomt eller med forsæt, skriver han i indlægget.

Det sidste er centralt, for det er en betingelse for, at ministeransvarsloven finder anvendelse ifølge Jan E. Jørgensen.

- Og det er det afgørende for mig. Ikke om mennesker er fejlfrie, for det er ingen, men om man er villig til at erkende sine fejl. Og det har Inger Støjberg gjort i denne sag, skriver Jan E. Jørgensen.

Støjberg har allerede været i to samråd i sagen. Et tredje samråd venter efter sommerferien.

En samlet blå blok - regeringen og Dansk Folkeparti - har slået en ring om Støjberg. Dermed sidder hun sikkert på ministerposten, selv om hun har været under pres på det seneste.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund

Blog: 8 millioner i gyldne håndtryk

Lars Boje Mathiesen
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen.
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her