Flertal pålægger regeringen at ændre Finansministeriets regnemaskine

Fremover skal Finansministeriets regnemaskiner tage højde for samfundsøkonomiske gevinster ved offentligt forbrug og velfærd, mener flertal.

Artiklens øverste billede
Finansminister Kristian Jensen skal sætte gang i en opdatering af Finansministeriets store regnemaskine, mener et flertal i Folketinget. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Finansministeriets regnemaskine skal til eftersyn og moderniseres, så den spytter mere retvisende prognoser ud til politikerne og befolkningen.

Det kræver et flertal uden om regeringen i en såkaldt beretning, som torsdag opnåede flertal i Folketingets Finansudvalg.

Forslaget er stillet af SF og har fået støttet fra rød blok samt Dansk Folkeparti. Dermed er der flertal uden om regeringen, som altså bliver pålagt at udføre opgaven.

Konkret vil flertallet have finansminister Kristian Jensen (V) til at sætte gang i et arbejde med at opdatere de økonomiske regnemodeller, så de indregner såkaldte dynamiske effekter mere ligeligt end i dag.

Det Økonomiske Råd, eller de såkaldte vismænd, har tidligere kritiseret Finansministeriet for ikke at medregne dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer, men derimod gøre det, når det handlede om skattelettelser.

Den form for »skævvridning« skal der gøres op med, mener SF, som står bag forslaget. Ifølge finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) står det klart, at Finansministeriets regnemodellerne ikke fungerer godt nok:

»Det er et demokratisk og politisk problem af dimensioner, at Finansministeriets regnemodeller er så skævvredne og ufuldstændige. Det er ikke kun noget vi siger længere, Det Økonomiske Råd har også påpeget det i deres seneste rapport,« skriver hun i en kommentar.

Dynamiske effekter er kort fortalt, når borgerne ændrer adfærd på grund af politikernes økonomiske indgreb. I rød blok har flere partier længe krævet, at de dynamiske effekter af eksempelvis velfærd og offentligt forbrug bliver en fast del af Finansministeriets fremtidige regnemodeller, sådan så velfærdsinvesteringer eller forringelser bliver synlige.

Flertallet uden om regeringen vil have, at Kristian Jensen senest i oktober 2017 skal give Finansudvalget en redegørelse for, hvad han konkret vil gøre for at sikre sig, »at de nævnte dynamiske effekter indarbejdes i finansministeriets regneprincipper og i økonomiske modeller som ADAM og DREAM,« står der i beslutningen.

Derefter vil Finansudvalget tage stilling til, om regeringens forslag er »tilfredsstillende og tilstrækkelige.«

Desuden kræver flertallet, at der fortsat prioriteres midler til forskning i offentlige udgifter og investeringers virkning og effekter.

SF finder det absurd, at dynamiske effekter i dag bliver indregnet ved for eksempel skattelettelser, men ikke tages med i udregningerne af effekten på arbejdsudbuddet hvis man for eksempel lukkede samtlige daginstitutioner.

Lisbeth Bech Poulsen henviser til, at Det Økonomiske Råds formandskab i en rapport fra maj skrev, at regnemodellerne er "ubalanceret" og bør undersøges nærmere:

»Udfordringerne i forhold til at indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer er betydelige, men ikke fundamentalt anderledes end på skatteområdet. Det er muligt og en vigtig opgave at opbygge et konsistent sæt af regneprincipper for dynamiske effekter af offentliggjort forbrug og offentlige investeringer. Alternativt som anvendes i dag – implicit at antage at effekten er nul – giver en ubalanceret vurdering af ændringer i den offentlige sektors indtægter og udgifter. For at sikre en afbalanceret vurdering af ændringer i skatte- og udgiftssystemet bør der arbejdes frem mod at forbedre vidensgrundlaget på de forskellige udgiftsområder,« skrev Det Økonomiske Råd.

Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted er begejstret for, at regeringen nu tvinges i arbejdstøjet:

»Det er et meget vigtigt fremskridt, at et flertal i Folketinget nu pålægger Finansministeriet og finansministeren at følge vismændenes anbefaling om at indregne de samfundsøkonomiske gevinster af offentligt forbrug og velfærd,« siger han.

Pelle Dragsted der igennem længere tid forsøgt at udfordre regnemodellerne på Slotsholmen. Som nævnt er det i dag sådan, at udgifter til daginstitutioner kun regnes som en udgift, hvor der ikke er positive følgevirkninger.

»Men alle kan jo se, at daginstitutioner har stor betydning for, hvor meget danskerne kan arbejde,« siger Pelle Dragsted.

Over tid har Finansministeriets regnemodeller udviklet sig til at være politiske, påpeger Niels Fuglsang. Han er ph.d.-stipendiat ved CBS og analytiker ved tænketanken Cevea og er i øjeblikket ved at skrive ph.d. om netop udviklingen i Finansministeriets regnemodeller.

»Modellerne har betydning for, hvilken økonomisk politik der føres. Modellerne og regneprincipperne har med tiden udviklet sig i retning af antagelser om, at skattelettelser og dagpengebesparelser giver positive effekter for arbejdsudbud, mens offentlige udgifter ikke har positive effekter. På den måde er regnemodellerne altid politiske,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.