Fortsæt til indhold
Politik

Fakta: Sådan vil regeringen bremse migrationen

En ny strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal give svar på de væsentlige udfordringer for Danmark.

/ritzau/

Regeringen lancerer nu en ny strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, der skal give svar på de væsentligste eksterne udfordringer, som Danmark står over for.

Det er en opfølgning på udredningen om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra maj 2016.

Læs mere her:

  • Fortsat bekæmpelse af terrorgrupper i Mellemøsten og Afrikas Sahel-region.
  • Finanslovsforslaget for 2018 om en udsendelsespulje på 75 millioner kroner, der skal bruges på at få flere lande til at tage deres afviste asylansøgere tilbage samt til at "fremme frivillig udrejse" fra Danmark.
  • Målrettet indsats for afrikanske kvinders adgang til sundhedsydelser, økonomiske muligheder og ret til at bestemme over egen krop, så de ikke føder så mange børn.
  • Arbejde for bedre regeringer i Mellemøsten og Nordafrika, der skal modvirke radikalisering, voldelig ekstremisme og migration.
  • Sende regionale nærområde- og migrationseksperter til ambassader i Mellemøsten og Afrika. Samt udpege særlig repræsentant til Sahel/Maghreb.
  • Udnævne en udsendelsesambassadør og placere udsendelsesattachéer på ambassaderne i Kabul og Nairobi.
  • Styrke bidraget til EU's grænsemission i Libyen.
  • Tage initiativ til en international konference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som ifølge regeringen tolkes for "dynamisk".

Kilde: Regeringens "Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi".