Dansk EU-skepsis lever videre 25 år efter chokafstemning

Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 var første gang, danskerne viste deres skepsis over for EU.

Fredag 2. juni er det 25 år siden, at danskerne første gang satte hælene i over for EU og stemte nej til Maastricht-traktaten. Afstemningen afslørede en udbredt EU-skepsis hos danskerne, og den er fortsat udtalt.

Det viser en webmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau med 1003 respondenter.

Selv om flertallet af danskerne er for et medlemskab af EU, svarer 56 procent i målingen, at EU bør få tilført mindre magt.

Samtidig ville kun 30,5 procent stemme ja til at afskaffe de fire EU-forbehold, hvis der var valg om at afskaffe dem på én gang.

Ifølge Jens-Peter Bonde, der var en af hovedarkitekterne bag nej-kampagnen i 1992, har Maastricht-afstemningen været afgørende for den kritiske kurs mod EU - ikke kun i Danmark, men i hele Europa.

- Afstemningen åbnede debatten i alle de andre lande. Vi skabte en europæisk offentlighed, ikke en perfekt europæisk offentlighed, men en europæisk offentlighed, siger han.

Indholdet af traktaten var en fundamental omlægning, hvor EU gik fra et europæisk fællesskab (EF) til en europæisk union (EU).

Det indebar udvidelse af samarbejdet til at gælde blandt andet udenrigspolitik, retspolitik og en økonomisk og monetær union.

Et snævert flertal på kun 50,7 procent af danskerne stemte nej til traktaten.

Siden er der ifølge Uffe Ellemann-Jensen (V), der var udenrigsminister under afstemningen i 1992, opstået et mønster ved afstemninger om EU-spørgsmål, hvor kritikere har haft held til at overbevise befolkningen.

Senest set ved afstemningen om en ændring af retsforbeholdet i 2015, hvor 53,1 procent af danskerne stemte nej.

- Jeg forstår godt, at de politikere, der sidder med ansvaret i dag, er meget betænkelige ved at slippe folkeafstemninger løs.

- Der er noget alt eller intet over det, og så bliver det let så usagligt, fuldstændig som dengang for 25 år siden, siger han.

Uffe Ellemann-Jensen ser helst, at Danmark kommer af med de fire forbehold i EU, som han selv var med til at forhandle på plads, for at danskerne i 1993 endeligt tilsluttede sig traktaten.

Forbeholdene på områderne forsvar, retspolitik, euro og unionsborgerskab har skadet Danmarks position i EU, lyder det.

Men den udlægning er tidligere topdiplomat og EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen ikke helt enig i.

- Det har i en lang årrække betydet mindre, end hvad jeg regnede med, siger han.

Ifølge ham kan fremtiden dog blive sværere for Danmark i EU. For områderne, de fire forbehold dækker, fylder stadig mere i det europæiske samarbejde.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.