Efter fem timers maratonsamråd: Støjberg skal i nyt samråd

Oppositionen var langt fra tilfreds med Støjbergs svar om ulovlig instruks, så hun skal i nyt samråd.

Artiklens øverste billede
Integrations-og udlændingeminister Inger Støjberg (V). Foto: Mads Nissen/Polfoto

Var udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) advaret om, at hun handlede i strid med loven ved at beordre alle mindreårige asylansøgere adskilt fra deres ældre ægtefæller på landets asylcentre?

Det spørgsmål er oppositionen ikke blevet klogere på efter et fem timer langt samråd med ministeren torsdag. Derfor indkalder de Støjberg til nyt samråd.

- Det er noget af det mest syrede, jeg har været med til i Folketinget nogensinde, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen efter samrådet.

- Vi står simpelthen med en minister, som er magtfuldkommen, og som konsekvent undlader at svare på vores spørgsmål, som taler sort, og som ændrer forklaringer.

Også Alternativets Josephine Fock er "dybt chokeret". Hun krævede allerede før samrådet ministerens afgang:

- Jeg er ikke blevet mildere stemt. Nu må vi sende alle de her spørgsmål på skrift og tage et nyt samråd.

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye konstaterer, at alt det, Støjberg siger, ikke kan være sandt:

- Der er garanteret noget af det, der er sandt, men det hele kan ikke være sandt, for hun siger ting, der er helt modstridende.

Ministeren ændrede på samrådet forklaring "180 grader", siger også De Radikales Sofie Carsten Nielsen:

- Pludselig var hendes ulovlige instruks ikke en instruks, men bare en pressemeddelelse, der aldrig er blevet vurderet af embedsværket.

- Men før sagde hun, at instruksen var blevet vurderet lovlig af embedsværket. Begge dele kan ikke sandt samtidig.

Instruks eller pressemeddelelse – er det ikke bare ordkløveri?

- Jo, jeg er også helt ligeglad med, hvad ministeren kalder det. Det vigtige er, at det var det, asylcentrene agerede efter – og dermed brød loven om, at man ikke må undlade at foretage en konkret vurdering.

I Johanne Schmidt-Nielsens optik har Støjberg "efter al sandsynlighed" med instruksen "brudt loven med vilje":

- Ombudsmanden har slået fast, at det, hun gjorde, var ulovligt. Støjberg har selv indrømmet det. Spørgsmålet er, om hun gjorde det med åbne øjne.

- Det er fuldstændig afgørende i et demokrati, at vi kan stole på, at vores ministre overholder loven.

Trods kritikken ser ministertaburetten ikke ud til at vakle under Støjberg, da Dansk Folkeparti stadig har fuld tillid til hende.

Inger Støjberg meddelte på samrådet, at hun gladeligt møder op til et nyt samråd.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.