Politik

Minister åbner slagsmål om skattekommissions opgave

Karsten Lauritzen indkalder til første møde om kulegravningen af skattevæsnets skandalesager.

Svindel med udbytteskat. Misvisende ejendomsvurderinger. Gældsinddrivelse, der sejler.

Der er problemer nok at tage fat på for den undersøgelseskommission, som et politisk flertal vil have til at undersøge skandalerne i skattevæsnet.

Nu er skatteminister Karsten Lauritzen (V) klar til at tage hul på diskussionen af, præcist hvilke af genvordighederne den kommende undersøgelseskommission skal dykke med i.

Han indkalder derfor de politiske partier til møde onsdag den 31. maj.

Lauritzen understreger, at det formentlig vil kræve mere end et møde at blive enige om det kommissorium, der definerer, hvad kommissionen overhovedet skal undersøge.

- At lave et kommissorium på så stort et område tager noget tid. Og det forudsætter også, at vi er enige om, hvad der skal stå, siger skatteministeren.

Han understreger, at der ikke må gå "politisk mudderkastning" i undersøgelseskommissionen. Og den må heller ikke spænde ben for arbejdet med at genoprette skat.

- Men når det ikke er helt klart, hvor ansvaret er henne, skal man være varsom med at binde en kommission for, hvad den må undersøge. Men hvis den får frie rammer, tager det længere tid.

- Det er de svære valg, vi skal træffe, siger Karsten Lauritzen.

Spørgsmål: Hvor længe tror du, det vil tage, før kommissionen så kan afrapportere?

- Det tør jeg ikke give noget på. Men jeg tager konstruktivt det med, partierne siger, om at den skal afrapportere løbende og så hurtigt som muligt. Det tror jeg, er i alles interesse.

- Men man er bundet af det ret tunge juridiske setup, en undersøgelseskommission er. Det er svært at finde nogen, der ikke har siddet i en længere årrække.

Spørgsmål: Har du noget bud på, hvad det vil koste?

- Nej, det har jeg ikke. Jo mere, man vil kigge på, jo flere der skal afhøres, jo mere kommer det til at koste.

- Men det er en pris, vi må betale. Det er ikke så vigtigt for mig. Folketinget har ønsket, at man kigger tilbage. Det går regeringen konstruktivt ind i.

Kommissionsundersøgelsen kommer oven i adskillige undersøgelser af skatteområdet de senere år. Rigsrevisionen har afgivet flere beretninger. Kammeradvokaten har undersøgt it-systemet EFI.

Og aktuelt er advokatfirmaet Bech-Bruun i gang med at undersøge sagen om formodet svindel med udbytteskat. Som bagmandspolitiet i øvrigt også efterforsker.

Der er ikke taget stilling til, om den undersøgelse skal fortsætte, oplyser Karsten Lauritzen.

- Det er et yderligere komplicerende element, som vi skal have drøftet, siger han.

Han tilføjer, at han selv mener, at det var klogt at vælge en advokatundersøgelse frem for en kommissionsundersøgelse af hensyn til politiefterforskningen. Men nu er spørgsmålet altså, om den skal fortsætte.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Grænser virker, når man håndhæver dem

Morten Uhrskov Jensen
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte.

Blog: Er det manipulation eller acceptabel journalistik?

Lars Boje Mathiesen
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast.

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her