Politik

DF: Flygtninge skal vente seks år på familiesammenføring

Østre Landsret fastslår, at det ikke strider mod menneskerettigheder at vente tre år på familiesammenføring.

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

Alle flygtninge i Danmark bør vente minimum seks år på familiesammenføring.

Det er meldingen fra Dansk Folkeparti efter en dom i Østre Landsret fredag.

Østre Landsret finder ikke, at menneskerettighederne overtrædes ved at skulle vente tre år på familiesammenføring.

Dommen faldt i en sag, hvor en syrisk læge har udfordret treårsreglen om familiesammenføring i Danmark.

- Det er en god dom fra Østre Landsret, fordi den godkender en stramning, der har været en del blæst omkring.

- Nu håber vi, at der er et flertal for at stramme yderligere op på den regel, siger DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

Landsret: Syrisk læge får ikke tidlig familiesammenføring

Den syriske læge kom til Danmark i sommeren 2015 i en lastbil fra Grækenland. Han vil genforenes med sin hustru, der befinder sig i Damaskus i Syrien.

Sagen rækker videre end Albaroudis ret til at blive familiesammenført. I realiteten er det den omdiskuterede treårsregel, der er til bedømmelse i landsretten.

Flygtninge, der alene har ret til midlertidig beskyttelse, skal vente tre år, før de har ret til at få deres familie til Danmark.

DF vil have ordningen udvidet til at gælde alle flygtninge - uanset status - i Danmark.

- Så vil Danmark fremstå som et land, hvor det ikke er specielt attraktivt at rejse til. Man må antage, at det også vil være med til at få asyltilstrømningen yderligere ned, siger Martin Henriksen.

Han mener ikke, at det vil være drastisk for familier at være væk fra hinanden i seks år eller mere.

- Vi mener, at der skal være et asylstop, så sammenlignet med det, er det her ikke drastisk.

- Seks år er lang tid, men så kan man vælge at søge asyl i et andet land. Det behøver ikke være i Danmark, og man kunne også blive hos sin familie i første omgang og ikke rejse væk. Det er deres valg, ikke vores.

- Asyltilstrømningen skal ned, og nu har vi et godkendt håndtag, som vi kan skrue yderligere på, siger DF'eren.

Menneskeretsinstitut håber på anke i familiesammenføringsdom

Lægens krav lød på, at afslaget på familiesammenføring skulle underkendes. Samtidig krævede han en godtgørelse på 35.000 kroner.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er ligeledes tilfreds med fredagens dom, som hun ikke havde forventet anderledes. Men hun skyder DF's forslag ned.

- Vi er på kanten af, hvad der kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt. Når vi taler om konventioner, så er de indimellem dynamiske, men vi er ude ved kanten lige nu.

- Vi kan ikke stramme mere op i øjeblikket, siger Støjberg.

Albaroudis krav lød på, at afslaget på familiesammenføring skulle underkendes. Samtidig krævede han en godtgørelse på 35.000 kroner.

Institut for Menneskerettigheder er kritiske over for treårsreglen.

Østre Landsrets afgørelse er blevet anket til Højesteret.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Den 4. marts bliver en skæbnedag for Europa

Merkel har slidt sine partnere ned både ude og hjemme, og resultatet kan blive en simultan politisk krise.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her