Politik

S frygter plejehjemskøkkener uden køkkenpersonale

S mener ikke, at regeringen har lyttet tilstrækkeligt til kommuners kritik af pulje til plejehjemskøkkener.

Socialdemokratiet er fortsat skeptisk over for puljen til plejehjemskøkkener, selv om en ekstra ansøgningsrunde har vist, at der er efterspørgsel efter mere end de 425 millioner kroner, der er i puljen.

Da den første ansøgningsfrist udløb i begyndelsen af april, var der ikke søgt om alle puljens midler. Men det er der altså nu, hvor i alt 70 kommuner har søgt om penge til at bygge eller renovere køkkener.

Men Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, er stadig ikke overbevist om, at puljen gør tilstrækkelig nytte. Problemet set med hendes øjne er, at puljen kun giver penge til at bygge køkkener. Men ikke til at drive dem.

- Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved de 28 kommuner, som ikke har søgt, siger hun.

Hun henviser til kritik, nogle kommuner har rejst i pressen af, at de ikke kan finde pengene til at medfinansiere køkkenerne. Og heller ikke til at ansætte køkkenpersonale.

- De ældre får ikke meget gavn af, at der bare står et køkken. Der skal selvfølgelig være personale, der kan tilberede maden og anrette den, siger Astrid Krag.

- Den kritik ville jeg ønske, regeringen havde lyttet til, i stedet for bare at slå puljen op igen.

I alt 70 kommuner har søgt om mere end de 425 millioner kroner, der ligger i en pulje til at forbedre og forny køkkener på landets plejehjem, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet fredag morgen.

Tirsdag kunne Kristeligt Dagblad ellers berette, at interessen for køkkenpuljen har været behersket. Da ansøgningsfristen udløb, var der kun søgt om 295 millioner kroner, skrev avisen.

Flere kommuner fortalte avisen, at det var for besværligt eller ikke gav mening at søge puljen.

Viborg Kommune opgav eksempelvis at søge midler, fordi byrådet mente, at der var alt for kort tid til at nå at udforme ombygningsprojekterne, sende dem i udbud og ansøge om pengene.

Det var Venstre-regeringen, der sammen med støttepartierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative afsatte de 425 millioner kroner på Finansloven 2017.

- Det er dejligt at kunne konstatere, at den anden runde har fået endnu flere kommuner til at se mulighederne for, og vigtigheden af, at maden laves tæt på de ældre på plejehjemmene, siger ældreminister Thyra Frank.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Grænser virker, når man håndhæver dem

Morten Uhrskov Jensen
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte.

Blog: Er det manipulation eller acceptabel journalistik?

Lars Boje Mathiesen
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast.

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Test af 4 soundbars: Klip kablerne i tv-stuen
Hjemmebio er stadig bedst med ordentlig surround-lyd. Men det må gerne være praktisk – som med disse soundbars, der har trådløse baghøjttalere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her