Partier har forståelse for USA's gengældelsesangreb mod Assad

Med USA's angreb mod syriske regeringsstyrker har den seks år lange konflikt i Syrien taget en ny, voldsom drejning.

Den danske regering støtter angrebet, og på Christiansborg har et bredt udsnit af partierne »forståelse« for, at USA på eget initiativ har sendt krydsermissiler mod præsident Assads styrker på en militær luftbase som hævn for det formodede kemiske angreb mod civile i en by i Idlib-provinsen tirsdag.

»Alle der så de forfærdelige billeder af ofrene for giftgassen sidder tilbage med en fornemmelse af, at nogen bør gøre noget,« siger Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup.

Ifølge en meddelelse fra Kreml mener Ruslands præsident Putin, at USA's angreb mod Syrien er en aggression mod en suveræn stat og en krænkelse af folkeretten, der vil medføre »alvorlige skader« på forholdet mellem Rusland og USA.

Præsident Trump godkendte angrebet med 59 Tomahawk-krydsermissiler uden FN-mandat eller forudgående NATO-drøftelser.

For Socialdemokratiet er det afgørende, om militæraktionen er lovlig ifølge folkeretten, understreger Nick Hækkerup. Om det er tilfældet kan han ikke vurdere på nuværende tidspunkt, men:

»Vi håber og forventer, at amerikanerne har sikret sig, at det er folkeretligt i orden,« siger han.

Umiddelbart tyder det på, at angrebet er isoleret og altså ikke begyndelsen på en større amerikansk krigsindsats i eller mod Syrien.

»Hvis det var tilfældet, så havde vi en meget sprængfarlig situation med Rusland, Assad og Iran på den ene side og amerikanerne plus andre på den anden,« siger Nick Hækkerup.

Også De Radikales udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard udtrykker »stor forståelse« for Donald Trumps væbnede modsvar. Giftgas-angrebet kaldte på en reaktion, mener han.

»Det er svært ikke at have sympati med t lave et isoleret angreb på den flybase, hvor det kemiske angreb angiveligt blev lanceret fra,« siger han til TV2.

Ifølge USA's forsvarsministerium blev russiske styrker informeret om luftangrebet på forhånd via en særlig hotline.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) oplyser i en pressemeddelelse, at regeringen anser USA's »enkeltstående« reaktion som »proportionel«.

»Jeg er tilfreds med, at presset på Assad nu stiger. Det må stå klart, at angreb med kemiske våben på civile ikke er acceptabelt,« siger udenrigsministeren.

Her affyrer USA missilerne mod Syrien

Tirsdagens giftgasangreb mod byen Khan Sheikhoun dræbte og sårede flere hundrede uskyldige civile herunder kvinder og børn. Ifølge USA kan der ikke herske tvivl om, at Syrien benyttede ulovlige kemiske våben.

De gengældende krydsermissiler blev affyret fra amerikanske destroyere i det østlige Middelhav.

Det danske forsvar oplyser, at aktionen ikke umiddelbart får betydning for den danske fregat Peter Willemoes, som opererer sammen med en amerikansk hangarskibsgruppe i Den Persiske Golf. Her er sikkerhedsniveauet i forvejen højt, da det jævnligt bliver fløjet skarpe missioner mod IS fra hangarskibet George H.W. Bush.

Hos Dansk Folkeparti er der »fuld opbakning« til Donald Trumps missilangreb.

»Det er resolut, fair og helt rigtigt. Det er godt, at USA er kommet med et hurtigt svar på det kemiske mord, som har fundet sted. Vi bakker fuldstændig op,« siger næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen.

Han understreger, at kemiske våben er uacceptable.

»Der er nogle grænser i krig, som vi ikke vil lade overtræde. Kemiske våben er én af dem.«

DF'eren stoler på de amerikanske og britiske efterretningstjenester, når de siger, at det med sikkerhed var Assads militær, der stod bag det kemiske angreb - selvom Rusland hævder noget andet.

Adspurgt hvilke risici han ser i forhold til Rusland, svarer han:

»Forholdet er dårligt allerede, men russerne burde selv have gjort noget, når de er direkte allierede med syrerne. De burde have reageret, da angrebet fandt sted.«

På venstrefløjen er bekymringen noget større.

Alternativets udenrigsordfører Rasmus Nordqvist kalder optrapningen af konflikten »foruroligende« og efterlyser en langsigtet plan fra Washington. Omvendt forstår også han behovet for at reagere over for brugen af kemiske våben:

»Vi har allesammen lyst til at reagere, når vi ser de billeder fra forleden dag. Men spørgsmålet er, hvad der kommer ud af det? Det er ikke militær magt, der løser konflikten på lang sigt,« siger Nordqvist.

Men tror du, at politisk pres på Assad vil gøre nogen forskel efter seks års krig i Syrien?

»Nej, ikke i forhold til Assad, men i forhold til Rusland og Iran, som støtter Syrien. Assad er uden for pædagogisk rækkevidde.«

Enhedslisten er på samme hold: Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen er »bekymret« over nattens angreb i Syrien, men anerkender, at der er brug for handling over for Assads forbrydelser.

»Det er bare fuldstændig uklart, hvad Trump egentlig vil og hvad konsekvenserne af angrebet bliver. Er det her begyndelsen på en større krig, som vi så det i Irak?« spørger han.

Han hæfter sig ved, at angrebet ikke fjerner Assads evne til at anvende kemiske våben igen i morgen.

»Brugen er kemiske våben er fuldstændig uacceptabelt, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Assad er en forbryder. Men et luftangreb vil ikke stoppe overgrebene på civile. I stedet bør vi støtte de pro-demokratiske kræfter med beskyttelsesudstyr og anti-luftvåben, da de risikerer at blive angrebet i morgen,« siger Villumsen.