Simon Emil Ammitzbøll støtter forslag, der ville have holdt ham selv ude af Folketinget

Pladserne i Folketinget vil efter næste valg blive fordelt efter nye regler, der betyder, at de grønpolstrede stole i højere grad går til kandidaterne med flest personlige stemmer.

Det er nemlig ikke altid tilfældet i dag.

Alene i det nuværende folketing sidder seks politikere, som sikrede sig et mandat, selvom en partifælle i samme storkreds fik flere personlige stemmer end dem. Eksempelvis fik Holger K. Nielsen færre personlige stemmer end Serdal Benli (SF). Alligevel gik den grønpolstrede stol i folketingssalen til SF-veteranen på grund af valgmatematikken.

Det vil Dansk Folkeparti lave om med et lovforslag, som behandles torsdag, og som VLAK-regeringen nu tilslutter sig.

»Jeg tror, at mange vælgere har en fornemmelse af, at den, der får flest stemmer, også er den, der bliver valgt. Jeg tror, at det er godt, at den opfattelse kan bringes i overensstemmelse med praksis,« siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Susanne Eilersen, kommunalordfører for Dansk Folkeparti, mener, at »det kan virke uretfærdigt, at der sidder nogle derude, som vælgerne faktisk har givet et skulderklap, men som er blevet overhalet indenom«.

»Der skal ændres på de gamle valgregler, så nye eller unge, der stiller op, får en fair chance,« siger hun.

En kandidat kan blive overhalet, hvis en partifælle får tildelt mange af de stemmer, der er sat ud for partiet. Lovforslaget vil betyde, at partierne selv kan vælge at tage netop partistemmerne ud af ligningen, der afgør, hvem der får et mandat.

Simon Emil Ammitzbøll blev selv valgt til Folketinget i 2007 for De Radikale foran en kollega, der fik flere personlige stemmer end ham.

»Jeg havde nærmest dårlig samvittighed,« siger han.

Men du fejrede det alligevel?

»Med champagne. Det er en dårlig vane.«

Opgør med alfabetet

DF foreslår i et andet lovforslag, der behandles torsdag, at kandidater ikke behøver at blive oplistet alfabetisk på stemmesedlen. Det sker i dag i langt de fleste partier – dog kan de udpege en spidskandidat, der står helt i toppen. Regeringen tilslutter sig også det forslag, som dermed kan samle flertal.

»Det er en fordel at stå øverst på listen, men jeg synes bare, at man skal have det navn, man har. Ser man på dem, der er valgt ind i dag, så hedder mange noget med a, b eller c. Eller også har de købt sig til en bindestreg,« siger Susanne Eilersen.

En kendt historie på Christiansborg går på, at den radikale veteran, Jens Bilgrav-Nielsen, fik tilføjet en bindestreg, så han kom længere frem i alfabetet og højere op på stemmesedlen. Men det er altså en vandrehistorie, fortæller manden selv.

»Vi var flere i familien, der ville føje det interessante mellemnavn til vores fulde efternavn. Ellers risikerede det at forsvinde. Om det havde nogen betydning ved valget, ved jeg ikke. Jeg havde stemmer nok i forvejen,« siger Jens Bilgrav-Nielsen, der bl.a. var energiminister under Poul Schlüter (K).

Fra forkæmper til afvisning

Torsdag skal Folketinget desuden behandle et forslag fra DF, SF og Enhedslisten, der vil ændre reglerne, der afgør, hvordan mandaterne bliver fordelt ved kommune- og regionsvalg. De tre partier ønsker at skifte fra en metode, der favoriserer de store partier, til en model, der tilgodeser mindre partier og lister.

Netop det har Simon Emil Ammitzbøll kæmpet for.

»Det er et udtryk for den største grad af demokrati,« sagde han i 2013.

Dengang faldt forslaget i Folketinget, men Ammitzbøll så frem til, at der kom en borgerlig regering.

»Så kan vi jo prøve at ændre det igen,« sagde han.

Alligevel siger han og regeringen nu nej til forslaget.

»Det er ingen hemmelighed, at Liberal Alliance ideelt set gerne ville det. Men regeringens position er, at vi afviser det. Og det har jeg det stille og roligt med«.

Det er alligevel noget, at vi skal høre en LA-minister forvalte et system, som tilgodeser de gamle magtpartier?

»Det her er en dejlig situation. Jeg er så glad for, at Susanne Eilersen har stillet de tre forslag. Det gør, at to af dem bliver gennemført.«

Er det ikke bare tre kommaer i en valglov, hvor du nu er med til at rykke to af dem?

»Jeg synes faktisk, at det er vigtigt, at vi passer på vores demokrati og sørger for at udvikle det. Sørger man ikke for at lytte til befolkningen, så passer man ikke ordentligt på demokratiet.«