Miljøøkonomer: Milliarder at spare ved at ændre de grønne afgifter

Samfundet kan spare 1,8 mia. kr. om året, hvis afgiften på el ændres, mener De Miljøøkonomiske Vismænd.

Artiklens øverste billede
Patienter på Kolding Sygehus' sengeafdeling er i disse dage henvist til at drikke vand fra flasker. Foto: Thomas Borberg

De grønne afgifter på bl.a. el og vand er forældede og bør derfor ændres markant. Sådan lyder rådet fra Det Milijøøkonomiske Råd, der tirsdag klokken 12 har fremlagt et omfattende diskussionsoplæg.

Alene ved at omlægge elafgiften kan samfundet spare 1,8 mia. kr. om året, mener rådet, der også lægger op til at skrue både op og ned på afgiften på vand, så det bliver gratis at åbne for hanerne i områder, hvor der er vand nok, men dyrt i områder, hvor der mangler vand – især omkring hovedstaden.

De grønne afgifter skal ifølge de miljøøkonomiske vismænd svare til miljøbelastningen for på den måde at regulere hele belastningen af miljøet. Sådan er der ikke i dag, hvor f.eks. elafgiften er baseret på en tid, hvor el blev produceret af kul og olie, som i høj grad belaster miljøet og klimaet. I dag er over halvdelen af den strøm, der kommer ud af stikkontakterne, produceret på vindmøller.

Derfor er der behov for en markant ændring, lyder det fra miljøvismændene:

»Den høje elafgift er svær at begrunde. Hvis vi ønsker at leve op til en energisparemålsætning, så er generelle energiafgifter mere hensigtsmæssige,« forklarer Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der samtidig understreger, at der er store gevinster for samfundet.

»Vores analyser viser, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1,8 mia. kr. ved at sænke elafgiften. Lavere elafgifter vil samtidig gøre det lettere at leve op til reduktionskravet i ikke-kvotesektoren.«

Ifølge vismændene bør de grønne afgifter fastsættes, så de svarer til miljøbelastningen. Faktum er, at de virksomheder, der ofte står for den største miljøbelastning, i mange tilfælde er fritaget for afgifter.

Forslaget hilses velkommen i Dansk Energi, hvor administrerende direktør Lars Aagaard mener, at de nuværende afgifter direkte bremser den grønne omstilling, som alle politikere siger, at de støtter:

»Det har længe undret os, at den stadigt grønnere strøm også skal være den energikilde, der uden sammenligning tynges mest af afgifter. Det fremmer jo ikke den grønne omstilling,« lyder det fra Lars Aagaard.

»Derfor er det fornuftigt, at rådet så klart anbefaler en markant afgiftslettelse på el - for klimaet og for den danske økonomis skyld.«

Lars Aagaard opfordrer Folketinget til at bruge anledningen til at tage fat i en større og endnu bredere diskussion om hele skatte- og afgiftssystemet i Danmark.

Samme melding kommer fra den borgerlige tænketank Cepos, hvor man også hilser forslagene fra de miljøøkonomiske vismænd velkommen.

»Vismændene kommer til samme resultat, som tidligere analyser fra CEPOS og ministerierne,« siger Otto Brøns-Petersen, analysechef CEPOS.

»Afgifterne på navnlig energiområdet er for høje i forhold til de skadesomkostninger, som de egentlig skulle modsvare. Det medfører et betydeligt samfundsøkonomisk tab. Elafgiften medfører endda reelt mere CO2-udledning.«

Også i Cepos ønsker man en endnu bredere debat om de danske afgifter, og Otto Brøns-Petersen peger bl.a. på behov for en debat om registreringsafgiften på biler.

I selve det diskussionsoplæg, som Det Miljøøkonomiske Råd i dag sender på gaden, peger vismændene på, at der er mellem 100 og 200 mio. kr. at spare for samfundet ved at ændre vandafgifterne.

»Der kan også opnås samfundsøkonomiske gevinster ved at ændre på vandafgiften. Der er i dag en ensartet afgift i hele landet for husholdninger, mens momsregistrerede virksomheder i praksis er fritaget for afgiften. Ideelt set burde der være en geografisk differentieret afgift betalt af alle vandbrugere. Afgiften skulle være nul kr. i de dele af landet, hvor der er rigeligt med grundvand,« lyder det bl.a.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.