Jøder, protestanter og katolikker advarer mod at forbyde bederum

Det er et farligt indgreb i religionsfriheden at forbyde de bederum på ungdomsuddannelser og universiteter, som især muslimer har kunnet benytte de seneste 10 år.

Sådan lyder det fra både det jødiske og katolske samfund i Danmark samt fra tre biskopper i Den Danske Folkekirke, efter at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil forbyde rummene, hvor elever og studerende kan bede en bøn eller finde ro og fordybelse i hverdagen.

En særlig kraftig appel om ikke at lovgive om bederummene kommer fra den jødiske overrabbiner i Danmark, Jair Melchior:

»Det er farligt at prøve at begrænse folks frihed til at udøve deres religion. Det er en frihed, som ikke bare det danske, men hele det vestlige samfund er bygget på,« siger han og advarer mod, at staten blander sig i religiøse anliggender.

»Det er ikke de religiøse samfund, der tager skade – det er hele vores samfund, som bliver ødelagt, hvis man laver om på de grundlæggende rettigheder,« siger Jair Melchior.

Også Den Katolske Kirke i Danmark mener, at bederummene bør bevares.

»Det er et udtryk for religionsfrihed, at man også respekterer andre religioner og deres behov. Så hvis muslimer på de danske universiteter gerne vil have bederummene, så bakker vi op om det,« siger Niels Messerschmidt, informationschef i Den Katolske Kirke.

Biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, er helt på linje.

»I Danmark besynger vi friheden og herunder også den religiøse frihed. Så i frihedens navn bør der være plads til at folk af anden tro kan have et rum, til at bede,« siger han og nævner, at der er lang tradition for at kristne grupper har holdt andagter på gymnasier og universiteter.

Han mener, at man mistænkeliggør blandt andre muslimer, hvis man forbyder bederummene.

»Det kommer til at lyde som om, at der ligger noget suspekt i, at en gruppe mennesker kan mødes til en bøn eller en reflektion. Det synes jeg, er en uheldig mistænkeliggørelse af anderledes troende,« siger han.

Argumentet for et forbud er blandt andet, at bederummene kan føre til social kontrol, hvor nogle muslimske elever f.eks. presser andre til at praktisere islam i skole- eller studietiden.

Som Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye siger i dagens Jyllands-Posten:

»Danske skoler, gymnasier og universiteter er ikke et sted for religiøs udøvelse. De få sager, vi har set, hvor bederum har givet anledning til konflikter, har særligt knyttet sig til islam, så derfor er faren ved bederum især, at der kan forekomme social kontrol, hvor nogle muslimske elever f.eks. presser andre til at praktisere islam i skoletiden. Det må ikke ske, og derfor føler vi et behov for, at Folketinget trækker en streg i sandet og forbyder rum til religiøs fordybelse.«

Biskop Henrik Stubkjær køber imidlertid ikke argumentet om social kontrol. Han er tværtimod bange for, at det vil give direkte bagslag at lukke de åbne, fælles rum:

»Hvis de bliver lukket, kan der være grupper, der finder deres egne rum i det skjulte. Det kan godt være, at der forekommer en form for social kontrol visse steder, men det gør der også i visse politiske grupperinger, der har foreningslokaler rundt omkring. Løsningen er ikke at lukke dem. Og ligesådan tror jeg ikke, at vi løser den sociale kontrol ved at lukke bederummene. Tværtimod skal religionen være ude i det åbne,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror ikke, at man undgår parallelsamfund ved at forbyde rummene. Parallelsamfund lever og trives netop i det skjulte, og endda rigtig godt, hvis de får en fælles fjende og er forbudte,« lyder det fra biskoppen.

Jair Melchior er enig. Det vil kun gavne de mere ekstreme religiøse miljøer, hvis bederummene bliver lukket, tror han.

»Det vil ophidse og give endnu flere argumenter for dem, som er på kanten,« siger overrabbineren.

I Københavns Stift er biskop Peter Skov-Jakobsen forundret over kravet om et forbud. Han peger blandt andet på, at universiteterne ikke melder om nogen problemer eller konflikter i forbindelse med bederummene.

»Derfor er jeg for det første lidt forundret over, at man vil lave lovgivning om det.«

»Og for det andet har vi en lang tradition for åndsfrihed her i landet,« siger han og nævner, at religiøse foreninger i årevis har haft mulighed for at være på universiteterne.

Men hvad har religion overhovedet at gøre med uddannelse? Burde religion ikke høre til hjemme i privaten?

»Det er sådan noget, som meget sekulære mennesker siger. Jeg finder det mærkeligt, at os, der har en religion, skal gøres mærkelige på den måde. Religion er noget, der er en del af hele livet, så det er ikke noget, man bare kan udelukke fra den ene del,« siger Peter Skov-Jakobsen.

Også Ribe Stifts biskop Elof Westergaard mener, at politikerne skal holde sig lagt væk fra at lovgive om bederum.

»Det må de enkelte skoler eller uddannelser selv beslutte under hensyn til de lokale forhold. Det er helt skævt, hvis staten skal lovgive om et forbud. Det bliver i mine øjne en del af den symbolpolitik, som desværre fylder mere og mere,« siger han.

VLAK-regeringen er imod bederummene, men afviser at lovgive om emnet. Dermed er der på nuværende tidspunkt ikke flertal for et forbud i Folketinget.