Vådområder beskyldes for at være renseanlæg for landbruget

Når samfundet betaler landmænd for at afgive jord til store vådområder, så handler det mest om at rydde op efter landbruget og mindre om at skabe god natur.

Det siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Lisbet Ogstrup fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Vådområder er primært rensningsanlæg etableret for skattekroner for at rydde op efter landbrugets intensive kvælstofbelastning.

- Hvor meget reel natur, der kommer ud af det, afhænger af hvor vådområderne placeres. Vi er nervøse for, at det ikke skaber særlig god natur og slet ikke er pengene værd, siger hun.

Fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har netop lavet en aftale med kommunerne. Ifølge den skal der findes 11.000 hektar lavtliggende landbrugsområder, der kan udlægges som vådområder over de næste fem år.

Det skal i forlængelse af regeringens landbrugspakke kompensere for øget brug af gødning i landbruget andre steder og gavne vandmiljø og naturen.

Lisbet Ogstrup peger dog på, at især hurtigvoksende og kvælstofelskende planter vil trives i vådområderne. Her kan de fortrænge mere fintfølende arter, som staten ellers er forpligtet til at beskytte.

Viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer kalder vådområderne for et led i en moderne og tidssvarende miljøregulering.

- Det er noget, som vi selv har ønsket, og som skaber plads til både vækst og arbejdspladser samt miljø og natur, siger han.

Lars Hvidtfeldt opfordrer derfor landmændene til at gå i konstruktiv dialog med kommunerne om de kommende vådområder.

Også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ser en klar gevinst for naturen.

- Gevinsten er først og fremmest renere vand. Men på sigt får vi også områder, der er mere gunstige for vand- og engfugle, for frøer og padder og mere biodiversitet. Det er i alles interesse, siger han.

Landmændene får erstatning eller ny jord, hvis de siger ja til at være med.

/ritzau/