Udkørte ministerchauffører skal ikke vente hjælp fra Løhde

Det er de enkelte ministeriers ansvar at løse "eventuelle problemer" med udbrændte chauffører, siger minister.

Flere af de chauffører, der fragter ministre rundt i landet, føler sig til fare for både sig selv, ministeren og medtrafikanter.

De beretter anonymt over for Ritzau om lange arbejdsdage og uger, hvor de overskrider hviletidsreglerne og føler sig udkørte.

Chaufførerne er ansat i de enkelte ministerier, men ministerierne henviser alle til Sophie Løhde (V). Som minister for offentlig innovation har hun det overordnede ansvar for styringen af den offentlige sektor.

Men adspurgt hvad hun tænker om chaufførernes anonyme advarsel, henviser Sophie Løhde til de enkelte ministerier.

- Det er de enkelte ministerier, som tilrettelægger deres ministerbefordring og må tage hånd om at få løst eventuelle problemer, siger hun i et skriftligt svar.

Ritzau skrev om de udkørte ministerchauffører 27. januar. Det har ikke siden været muligt at få et interview med ministeren.

Allerede i 2004 viste en undersøgelse fra Finansministeriet, at de fleste ministerier havde problemer med at overholde hviletidsbestemmelserne.

- Det er en væsentlig risiko for sikkerheden for såvel minister som chauffør samt for de potentielt involverede i færdselsuheld, lød en af konklusionerne dengang.

Undersøgelsen foreslog et pilotprojekt, hvor chaufførerne fra flere ministerier blev slået sammen i en pulje.

- En bedre udnyttelse af ressourcerne vil nedbringe den manglende overholdelse af de generelle hviletidsregler og dermed øge kørselssikkerheden og gavne de enkelte chaufførers arbejdsmiljø, lød det.

Undersøgelsen blev sendt til høring i alle ministerier, men arbejdet blev aldrig færdiggjort, og ministerierne bakkede ikke op om forslaget.

Sophie Løhde har heller ikke planer om at følge op på undersøgelsen. Adspurgt hvad hun vil stille op med problemet, svarer hun:

- Der er tale om en 12 år gammel undersøgelse. Det vigtigste er, at ministerierne får taget hånd om de aktuelle udfordringer.

- Så vidt jeg er oplyst, skyldes den nuværende situation især udvidelsen af regeringen i 2016. Og så vidt jeg ved, er situationen ved at blive afhjulpet ved rekruttering af flere chauffører.

Sophie Løhde henviser til, at det har trukket på chaufførernes afløserkorps, at ministerholdet i november blev udvidet med fem personer. Nye chauffører er ved at blive ansat.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.