Boligforeninger: For tidligt at juble over færre udsættelser

Den fulde effekt af kontanthjælpsloftet kan ikke ses endnu, lyder det fra Danmarks Almene Boliger.

Cirka 14.000 familier vil få vanskeligt ved at fastholde deres bolig som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Sådan lød advarslen i 2015 fra interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger, BL.

I oktober trådte loftet i kraft, og de første tal viser, at der ikke er flere, der er blevet smidt på gaden.

Det får beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at mane bekymringerne i jorden. Men det er alt for tidligt, siger Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL:

- Der går et stykke tid, fra man ikke kan betale sin husleje, til man skal udsættes. Der kan også ske det undervejs, at folk når at flytte selv.

Hvis man ikke betaler sin husleje, får man først en rykker og typisk et tilbud om en gennemgang af ens økonomi. Derefter følger en anden rykker - og først derefter kommer udsættelse på tale.

- Der kan i nogle tilfælde gå helt op til et år, før selve udsættelsen finder sted, siger Bent Madsen, der repræsenterer cirka 700 almene boligorganisationer med tilsammen en halv million lejligheder.

I oktober blev der foretaget 186 udsættelser. I november 219 og i december 114. I hele 2016 var der 2115 udsættelser. Dermed er antallet af udsættelser for femte år i træk faldet.

Boligforeningerne har sat ekstra stort fokus på at rådgive og hjælpe de lejere, der er i økonomiske problemer.

- Vi vil jo gøre alt for, at der ikke kommer flere udsættelser. Der er sat ekstra turbo på økonomisk rådgivning og lokale flyttekæder, hvor flere er flyttet til mindre og billigere boliger, siger Bent Madsen.

- En udsættelse er meget, meget ulykkelig for den enkelte familie, og for boligforeningen vil der være restancer. Så alle parter har en interesse i, at der ikke kommer flere udsættelser.

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Hvis de samlede ydelser overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

225-timers-reglen betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal have mindst 225 timers arbejde i løbet af et år for ikke at blive skåret i ydelserne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.