Udlændingestyrelsen inspicerede Somalia fra lufthavnen

Rapport fra Udlændingestyrelsen er grundlag for udsendelse af Somaliere. Selv turde de ikke forlade lufthavnen

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Farah Abdi Warsameh

En række stramninger på udlændingeområdet har ført til, at op mod 800 somaliere risikeres at blive sendt tilbage til deres hjemland. Det sker blandt andet på baggrund af en rapport fra Udlændingestyrelsen.

Men nu viser det sig, at da de danske udlændingemyndigheder i 2015 rejste til Somalia for at undersøge forholdene i landet, så turde de ikke selv forlade lufthavnsområdet i Mogadishu, skriver Politiken.

- Af sikkerhedsmæssige årsager blev delegationen rådet til kun at besøge Mogadishu en dag og begrænse opholdet til Mogadishu International Airport-område, står der i rapporten, som Politiken har set.

Den rapport bliver nu anvendt som en af begrundelserne for at inddrage somalieres opholdstilladelser og udvise dem til Mogadishu.

Og det bør give stof til eftertanke, siger Eva Singer, asylchef ved Dansk Flygtningehjælp.

- Selv om der kan være forskel på, om det er somaliere, der kender området og sproget, eller en dansk delegation, der rejser til Somalia, er det jo et tydeligt tegn på, hvor farligt det er, siger Eva Singer til Politiken.

Som avisen skrev i sidste uge, har Udlændingestyrelsen afgjort, at foreløbigt fire somaliere skal have inddraget deres opholdstilladelse og sendes hjem trods advarsler fra FN.

De fire er ud af en pulje på omkring 800, som skal have genbehandlet deres opholdsgrundlag.

I behandlingen af sagerne bliver rapporten brugt som en af de centrale kilder til at konkludere, at forholdene i Somalia er forbedret.

Udlændingestyrelsen har efter to dages henvendelser ikke ønsket at stille op til interview og svarer heller ikke direkte på de spørgsmål, Politiken har stillet.

Men styrelsen skriver i en mail, at det ikke giver mening at fokusere på en enkelt rapport i baggrundsmaterialet, og at alle oplysninger, rapporter og domme indgår i behandlingen af sagerne.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) oplyser i en e-mail, at hun stoler "fuldt og helt" på Udlændingestyrelsens vurdering af sikkerheden i Somalia. Hun har ikke ønsket at stille op til et interview.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.