Danmark stemte nej til historisk forsøg på at afskaffe atomvåben

Det var ikke med dansk hjælp, at en aftale om begrænsning og på sigt afskaffelse af atomvåben blev vedtaget i FN.

Sammen med 37 andre lande – herunder Rusland og USA – stemte Danmark nemlig nej til resolutionen, da den i sidste uge var til afstemning i FN's komite for nedrustning og international sikkerhed i New York.

Resolutionen, der af flere organisationer betegnes som skelsættende, indebærer, at der i marts næste år skal afholdes en FN-konference med det formål at forhandle en juridisk bindende aftale på plads. Aftalen skal omfatte et globalt forbud mod kernevåben, og på sigt skal de altødelæggende atomarsenaler helt afskaffes, lyder ambitionen.

resolutionsteksten udtrykker FN »dyb bekymring« over de »katastrofale humanitære konsekvenser« som enhver brug af atomvåben vil have. Ligeledes understreger landene deres dybe bekymring for de risici, som er forbundet selve eksistensen af atomvåben.

Blandt de lande, der stemte imod, var – ud over Danmark – atommagterne Rusland, USA, Storbritannien, Frankrig og Israel, mens Kina, Pakistan og Indien, som også har atomvåben, undlod at stemme.

Afstemningen efterlod desuden et splittet Skandinavien, hvor Nato-landene Norge og Danmark stemte nej, mens Sverige stemte ja, og Finland blankt.

Danmarks begrundelse for nej-stemmen var primært, at atommagterne er modstandere af resolutionen. Uden dem er det ikke muligt at nå de ønskede fremskridt med nedrustning, lyder forklaringen i en erklæring, som Danmark og en række andre nej-lande har indgivet til FN.

»Vi har brug for, at alle lande arbejder sammen, hvis vi vil opnå vores mål om effektiv, målbar og varig atomnedrustning.«

»Vi er bekymrede for, at det er forhastet at begynde en proces hen imod en traktat om et atomvåbenforbud nu, uden støtte fra atommagterne og et stort antal andre lande med specifikke sikkerhedsinteresser,« skriver landene.

Sverige mente omvendt, at atomvåben-resolutionen var et »vigtigt og klart standpunkt imod den stadigt farligere status quo« og et »effektivt« skridt hen imod nedrustning.

Organisationer som Greenpeace og Amnesty International kalder resolutionen skelsættende og historisk, og dens vedtagelse beskrives som et stort gennembrud i kampen for en atomfri verden.

»Denne historiske beslutning er en stemme for sund fornuft og menneskelighed. Det bringer os et skridt nærmere en verden uden rædslerne fra atomvåben, de mest destruktive og vilkårlige våben, der nogensinde er skabt,« siger Patrick Wilcken, der forsker i våbenkontrol, sikkerhedshandel og menneskerettigheder for Amnesty.

»Afstemningen viser, at et flertal af stater anser et globalt forbud mod atomvåben som den bedste løsning for at beskytte verden fra deres katastrofale virkninger,« tilføjer han i en udtalelse.

Ifølge Greenpeace vil et forbud mod atomvåben »trække en grænse mellem stater, der mener atomvåben er uacceptable og illegitime, og stater, der mener atomvåben er legitime og i stand til at skabe sikkerhed,« skriver miljøorganisationen på dens hjemmeside.

I sidste ende blev atomvåben-resolutionen vedtaget med overvældende flertal i FN-komiteen: 123 lande stemte for, mens 38 stemte imod, og 16 undlod at stemme.

Den endelige vedtagelse skal nu ske i FN's Generalforsamling i december.

Afstemningen kom få timer efter, at Europa-Parlamentet vedtog deres eget beslutningsforslag, der udtrykte klar opbakning til FN-forsøget på at forbyde kernevåben og opfordrede alle EU-lande til at bakke op om disse bestræbelser. I Bruxelles stemte 415 Europa-Parlaments-medlemmer for, 124 imod og 74 undlod at stemme.

Alle tilstedeværende danske europaparlamentarikere stemte for med undtagelse af DF'erne, som stemte imod.

Siden Den Kolde Krig er antallet af atomvåben på verdensplan dalet drastisk, men ifølge Federation of American Scientists findes der stadig over 15.000 atomvåben i dag. Rusland og USA tegner sig for langt størstedelen.

Senest er Nordkorea trådt ind i den eksklusive klub for atommagter, hvilket har medført internationale bekymringer.

Nutidens atomsprænghoveder er mange gange kraftigere end de to bomber, der blev kastet over Japan i de sidste dage af Anden Verdenskrig.

Siden 1970 har Den Internationale Traktat om Ikke-spredning af Atomvåben været nøglen i et fælles forsøg på at begrænse truslen fra kernevåbnene og sikre, at nye lande ikke anskaffer sig dem. 191 lande på verdensplan er tiltrådt traktaten.