Fortsæt til indhold
Politik

Skat mørklægger korrespondance med hemmelig Panama-kilde

Det kan skade Skats muligheder for at købe oplysninger af hemmelige kilder, hvis korrespondancen med den anonyme Panama-kilde offentliggøres, mener Skat.

For nylig betalte Skat en hemmelig kilde næsten seks millioner kroner for lækkede skatteoplysninger om danskere, der havde oprettet selskaber i skattelyet Panama.

Sagen vakte opsigt på i både ind- og udland, fordi det aldrig før er set, at danske myndigheder betaler danske skattekroner for lækkede oplysninger om danskere borgere.

Men selvom sagen indtil videre er en enlig svale, udelukker Skat ikke, at købe flere fortrolige skatteoplysninger i fremtiden.

Tungtvejende hensyn taler for hemmeligholdelse af disse indentiteter.
Skat i afslag på aktindsigt

Jyllands-Posten har søgt aktindsigt i Skats korrespondance med den hemmelige kilde, hvis identitet ikke engang Skat selv kender, men Skat har givet afslag på at udlevere dokumenterne blandt andet fordi, det vurderes at kunne svække muligheden for at købe oplysninger fra lignende kilder i fremtiden.

»En indsigt i korrespondancen kan skade Skats muligheder for eventuelt at købe skatteoplysninger i fremtidige situationer,« skriver Skat.

Som udgangspunkt skal myndigheder give aktindsigt i korrespondancer, der er gået ud af huset, men Skat opremser i afslaget en række grunde til, at dette ikke skal gælde i denne sag. Blandt andet taler hensynet til »private og offentlige interesser« for, at den hemmelige kilde, ligesom korrespondancen med ham/hende vurderes at være omfattet at Skats »særlige tavshedpligt«.

Korrespondancen indeholder for eksempel oplysninger om private forhold, som anses for at være »særlig følsomme i den specielle situation«, skriver Skat. Der er blandt andet tale om oplysninger om fysiske personers identiteter.

»Tungtvejende hensyn taler for hemmeligholdelse af disse indentiteter,« skriver Skat i afslaget.

Desuden vurderer Skat, at korrespondancen er så uforståelig, at det i sig selv er en grund til ikke at udlevere den til offentligheden.

»Der henvises til offentlighedslovens § 34, hvoraf det fremgår, at der ikke skal gives aktindsigt i eventuelle dele af et dokument, hvis indholdet af disse dele ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold,« skriver Skat.

Da Jyllands-Posten for nylig interviewede Skats indsatsdirektør Jim Sørensen om indkøbet af de lækkede Panama-papirer lagde han ikke skjul på, at man bevægede sig i et »grænseland« ved at købe lækkede oplysninger fra anonyme kilder.

»Kilden er anonym over for os, men er kendt af et andet lands myndighed, som ikke mener, at der er tale om stjålne varer. Derfor er vi rimelig trygge ved, hvordan det foregår.«

»Jeg kan ikke afgøre, om der er overtrådt et eller andet i Panamas lovgivning, men vi har som sagt et godt indtryk af kilden,« siger Jim Sørensen.

Panama-papirerne, som i april førte til medieafsløringer verden over, handler om, hvordan advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama har hjulpet tusindvis af personer med at oprette skjulte firmaer for på den måde at holde deres formuer skjult for skattemyndighederne.

Panama-papirerne forklaret på to minutter:

Forstå Panama Papers-sagen på under to minutter

De oplysninger, som Skat nu har købt med skatteminister Karsten Lauritzens godkendelse, indeholder blandt andet stiftelsesdokumenter, aftaler, korrespondance og andet, der skal være med til at identificere de pågældende danske personer og forhåbentlig bane vejen for eventuelle retssager.

Betalingen på i alt 624.000 euro til den hemmelige kilde blev overført i en »fortrolig transaktion« via et andet lands myndighed. Skat kender altså stadig ikke kildens identitet.